Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4-
Elektriske Maskiner.
13de Kapitel.
Princippet i de elektriske Maskiner.
Som omtalt i 4de Kapitel, vil der induceres en elektrisk
Strøm i en Leder, naar denne be,væges i et magnetisk Felt, og
da denne Strøm i Følge Lenz’s Lov har en saadan Retning, at
den modvirker Lederens Bevægelse, maa der anvendes et
vist mekanisk Arbejde til Udvikling af en Induktions-
strøm. Hvis der omvendt ledes en Strøm gennem en Leder,
som befinder sig i et magnetisk Felt, vil Lederen selv blive om-
given af et magnetisk Felt, som tiltrækkes eller frastødes af det
Felt, hvori Lederen befinder sig, og denne vi] som Følge heraf
sættes i Bevægelse, saa at den bliver i Stand til at udføre
et Arbejde. En elektrisk Maskine, der er bygget efter det første
af disse Principper, kaldes en elektrisk Generator, medens
en Maskine, der arbejder efter sidstnævnte Princip, kaldes en
Elektromotor. Da der ingen væsentlig Forskel er paa Kon-
struktionen af disse to Maskinklasser, skulle de her behandles
under eet.
Til en elektrisk Maskine udfordres altsaa: et magnetisk
Felt, som frembringes af en eller flere Magneter, en Leder, der
benævnes Armaturen eller Anker be viklingen, og som bevæges
i Feltet enten af en ydre mekanisk Kraft (ved Generatoren) eller
af Feltets magnetiske Paavirkning (ved Motoren), samt et For-
bindelsesled (Kommutatoren, Kollektoren) imellem
Ankerbeviklingen og den ydre Strømkres, i hvilken Strømmen
udfører sit Arbejde, eller hvorfra den tilføres Motoren.
De elektriske Maskiner falde i to Hovedgrupper, eftersom
de frembringe ensrettet Strøm eller Vekselstrøm (se Side 35)
i den ydre Strømkres. Det magnetiske Felt kan frembringes
enten af permanente Magneter eller af Elektromagneter, der