Frederiksborg
Sex Farvetryksbilleder Efter Malerier Af Heinrich Hansen Og C. S. Købke
Forfatter: Carl Andersen
År: 1872
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 53
UDK: Folio 725.17(489)And
Med Historisk Beskrivende Text
Foreningen For Bortlodning Af Indenlandske Kunstflidsarbeider
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
ægtet den unge, smukke Prinsesse Anna Katharina, Datter af Joakim Frederik, daværende Administrator af
Magdeborg, senere Kurfyrste af Brandenborg. Mange af det unge Kongepars Hvedebrødsdage tilbragtes paa
Frederiksborg, og her fødtes (15 August 1599) deres Førstefødte, Sønnen Frederik, som imidlertid døde kort
efter Fødselen.
Skjønt nu Kristian IV vel i disse sine første Regeringsaar vides her at have opført et Par mindre Til-
bygninger, saa var dog uden Tvivl allerede dengang den Tanke opstaael hos ham, at nedrive det gamle og i dets
Sted opføre et nyt Slot, der kunde afgive en værdig Residens for Danmarks og Norges Konge; thi kort efter se
vi ham i travl Virksomhed med at trælle Foranstaltninger til Indkjøb og Hidbringelse af Bygningsemne, og ved
Aarhundreds-Skiftet omtales det nye Slots Opførelse som en nær forestaaende Begivenhed. Som dets egenlige
Tilblivelsesaar maa dog sættes 1602. I dette Aar var det nemlig, at Kongen afsluttede de to Kontrakter med
den bekjendte Bygmester Jørgen v. Friborg i Slangerup, den første, dat. 15 Jan., om Nedriveisen af det gamle
Slot, og den anden, dat. 2 Mai, om Opførelsen af Hovedbygningen o: Hovedfløjen og de to Sidefløje. Betalingen
skulde være for Nedbrydningen 1400, for Opførelsen 15,000 Daler, og delte sidste Arbejde skulde udføres
»efftersom then Skabelonn vduiiser, wii hannom Naadigst haffuer offuerandtuordcth«. Der blev taget flinkt fat; i
de to første Aar bleve de prægtige hvælvede Kjældere og underste Etage færdige, og 1606 sattes Tag paa den
vestre, 160s paa den østre Sidefløj. 1 sidstnævnte Aar sluttedes Kontrakt med Stenhugger Jesper Bogardt om
Udførelsen af Stenhuggerarbejde til Kirken samt Galleriet og Porthuset o: den begge Sidefløjene forbindende saa-
kaldte Terasse; dette Arbeide skulde ligeledes udføres »elfter thend Schabeluun hannem ther paa Naadigst
offuerandtuordett er«, og blev betalt med 9000 Daler, men at det ikke i sin Helhed svarede til Kongens For-
ventning, saa’s deraf, at det senere, i Aaret 1619, overdroges Hans Stenvinkel at nedrive Terassen og i
dens Sted opføre en ny tilligemed en pragtfuld Port med Stenhuggerarbejde efter de ham leverede Tegninger.
I Aarene 1613—14 fuldførtes blandt Andet Audienshuset med Løngangen tversover Graven fra Slottet, Slots-
herrens Bolig, Amtmandsboligen, Kansellibygningen, Karusselporten, og 1616 den herlige Neptuns-
brønd i den store Slolsgaard. 1618 rejste sig det stolte Porttaarn, som i A. 1620 tik Spir. Hvad iøvrigt
Tidsspørgsmaalet om den egenlige Fuldførelse af det samlede Hele i dets Hovedtræk angaar, da maa Grænsen
vel nærmest sættes ved 1621, i hvilket Aar Lorenis Stenvinkel fik det prægtige Galleri paa Hovedfløjen ind til
Slotsgaarden færdigt. Iøvrigt er det en Selvfølge, at der endnu i lang Tid var Nok at tage fat i baade inde og
ude, inden Frederiksborg Slot naaede sit Kulminationspunkt under Kristian IV.
Men da det saa stod der i sin nye Glans, knejsende med 9 Spir, hvoraf flere kunde ses langt borte
højt over den mægtige Skov, medens Søen, der bredte sig for dets Fod, omrandedes mod Nord og Vest af rige
Park- og Haveanlæg, mod Syd og Øst af Byen og frugtbare Marker og Enge, da frembød del Hele et Skue, som
Ingen siden kunde glemme og om hvilket selv vidfarne Fremmede fortalte, at dette snart var det Herligste, de
havde fundet paa deres Vej. Kom man i nordøstlig Retning og nærmede sig det store terasseforme.de Havestrøg,
da traadte Slottet frem for En i størst Majestæt. De rode mægtige Flader bredte sig da, livlige ved de mange
sandstensindrammede og med Forgyldning prydede Vinduer, ved de lyse Baand og andre Ornamenter af Sandsten,
ved de fremspringende, hængende Karnapper o. s. v., men paa samme Tid ved Hjørnetaarnene, det flade afbrudte
Taarn midt paa Hovedfaçaden m. M., gjørende Indtryk af Styrke og Fasthed. Kobbertagets Stejlhed brødes af den
store Mængde obelisktindede Tagvinduer. De fire Hovedtaarne ragede højt op, men af størst Virkning blandt dem
alle var dog paa denne Kant Klokketaarnet med de aabne Buer, de lueforgyldte Kugler, Obeliskerne og øverst
oppe paa Stangen den forgyldte Hest i fuldt Firspring. Tæt foran Slottets Hovedfaçade og ved en Bro i For-
bindelse med denne laa i Søen en lille 0, der var indrettet til Blomsterhave og i sit Anlæg svarede til Karakteren
i Haveanlægene paa Søens modsatte Bred. Endogsaa selve den smukke Sø var Kunsten paa dette Sted kommen