ForsideBøgerFrederiksborg : Sex Farve…h Hansen Og C. S. Købke

Frederiksborg
Sex Farvetryksbilleder Efter Malerier Af Heinrich Hansen Og C. S. Købke

Forfatter: Carl Andersen

År: 1872

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 53

UDK: Folio 725.17(489)And

Med Historisk Beskrivende Text

Foreningen For Bortlodning Af Indenlandske Kunstflidsarbeider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 62 Forrige Næste
9 ægtet den unge, smukke Prinsesse Anna Katharina, Datter af Joakim Frederik, daværende Administrator af Magdeborg, senere Kurfyrste af Brandenborg. Mange af det unge Kongepars Hvedebrødsdage tilbragtes paa Frederiksborg, og her fødtes (15 August 1599) deres Førstefødte, Sønnen Frederik, som imidlertid døde kort efter Fødselen. Skjønt nu Kristian IV vel i disse sine første Regeringsaar vides her at have opført et Par mindre Til- bygninger, saa var dog uden Tvivl allerede dengang den Tanke opstaael hos ham, at nedrive det gamle og i dets Sted opføre et nyt Slot, der kunde afgive en værdig Residens for Danmarks og Norges Konge; thi kort efter se vi ham i travl Virksomhed med at trælle Foranstaltninger til Indkjøb og Hidbringelse af Bygningsemne, og ved Aarhundreds-Skiftet omtales det nye Slots Opførelse som en nær forestaaende Begivenhed. Som dets egenlige Tilblivelsesaar maa dog sættes 1602. I dette Aar var det nemlig, at Kongen afsluttede de to Kontrakter med den bekjendte Bygmester Jørgen v. Friborg i Slangerup, den første, dat. 15 Jan., om Nedriveisen af det gamle Slot, og den anden, dat. 2 Mai, om Opførelsen af Hovedbygningen o: Hovedfløjen og de to Sidefløje. Betalingen skulde være for Nedbrydningen 1400, for Opførelsen 15,000 Daler, og delte sidste Arbejde skulde udføres »efftersom then Skabelonn vduiiser, wii hannom Naadigst haffuer offuerandtuordcth«. Der blev taget flinkt fat; i de to første Aar bleve de prægtige hvælvede Kjældere og underste Etage færdige, og 1606 sattes Tag paa den vestre, 160s paa den østre Sidefløj. 1 sidstnævnte Aar sluttedes Kontrakt med Stenhugger Jesper Bogardt om Udførelsen af Stenhuggerarbejde til Kirken samt Galleriet og Porthuset o: den begge Sidefløjene forbindende saa- kaldte Terasse; dette Arbeide skulde ligeledes udføres »elfter thend Schabeluun hannem ther paa Naadigst offuerandtuordett er«, og blev betalt med 9000 Daler, men at det ikke i sin Helhed svarede til Kongens For- ventning, saa’s deraf, at det senere, i Aaret 1619, overdroges Hans Stenvinkel at nedrive Terassen og i dens Sted opføre en ny tilligemed en pragtfuld Port med Stenhuggerarbejde efter de ham leverede Tegninger. I Aarene 1613—14 fuldførtes blandt Andet Audienshuset med Løngangen tversover Graven fra Slottet, Slots- herrens Bolig, Amtmandsboligen, Kansellibygningen, Karusselporten, og 1616 den herlige Neptuns- brønd i den store Slolsgaard. 1618 rejste sig det stolte Porttaarn, som i A. 1620 tik Spir. Hvad iøvrigt Tidsspørgsmaalet om den egenlige Fuldførelse af det samlede Hele i dets Hovedtræk angaar, da maa Grænsen vel nærmest sættes ved 1621, i hvilket Aar Lorenis Stenvinkel fik det prægtige Galleri paa Hovedfløjen ind til Slotsgaarden færdigt. Iøvrigt er det en Selvfølge, at der endnu i lang Tid var Nok at tage fat i baade inde og ude, inden Frederiksborg Slot naaede sit Kulminationspunkt under Kristian IV. Men da det saa stod der i sin nye Glans, knejsende med 9 Spir, hvoraf flere kunde ses langt borte højt over den mægtige Skov, medens Søen, der bredte sig for dets Fod, omrandedes mod Nord og Vest af rige Park- og Haveanlæg, mod Syd og Øst af Byen og frugtbare Marker og Enge, da frembød del Hele et Skue, som Ingen siden kunde glemme og om hvilket selv vidfarne Fremmede fortalte, at dette snart var det Herligste, de havde fundet paa deres Vej. Kom man i nordøstlig Retning og nærmede sig det store terasseforme.de Havestrøg, da traadte Slottet frem for En i størst Majestæt. De rode mægtige Flader bredte sig da, livlige ved de mange sandstensindrammede og med Forgyldning prydede Vinduer, ved de lyse Baand og andre Ornamenter af Sandsten, ved de fremspringende, hængende Karnapper o. s. v., men paa samme Tid ved Hjørnetaarnene, det flade afbrudte Taarn midt paa Hovedfaçaden m. M., gjørende Indtryk af Styrke og Fasthed. Kobbertagets Stejlhed brødes af den store Mængde obelisktindede Tagvinduer. De fire Hovedtaarne ragede højt op, men af størst Virkning blandt dem alle var dog paa denne Kant Klokketaarnet med de aabne Buer, de lueforgyldte Kugler, Obeliskerne og øverst oppe paa Stangen den forgyldte Hest i fuldt Firspring. Tæt foran Slottets Hovedfaçade og ved en Bro i For- bindelse med denne laa i Søen en lille 0, der var indrettet til Blomsterhave og i sit Anlæg svarede til Karakteren i Haveanlægene paa Søens modsatte Bred. Endogsaa selve den smukke Sø var Kunsten paa dette Sted kommen