Frederiksborg
Sex Farvetryksbilleder Efter Malerier Af Heinrich Hansen Og C. S. Købke

30 havde den end Talsmænd selv blandt dem, hvis Ord i alle kunstneriske Spørgsmaal plejede at tillægges sær Vægt, og fik den end fra mange Sider en Understøttelse i den ovenfor berørte øjeblikkelige politiske Misstemning. Kjærligheden til Fædrelandets Minder og Hengivenheden for Frederik VII, hvem Tabet var gaaet saa nær og hvis brændende Ønske det var at se sit kjære Slot gjenrejst, vejede til paa den modsatte Side, saa at den Anskuelse, at dets Gjenopførelse var et Nationalforetagende, snari trængte igjennem. Arkitekten, Professor F. Meldahl, der senere fik Ledelsen af det hele Restaurationsarbejde, fremkom meget snart med et Overslag over Omkostningerne ved Kirkens fuldstændige Istandsættelse og Hovedfløjenes ydre Gjenopførelse, ifølge hvilke de ikke meget vilde overstige en halv Million Rigsdaler. Kong Frederik nedsatte da strax en Komitté til Modtagelse af frivillige Bidrag til Frederiksborg Slots Gjenopførelse, bestaaende af A. W. Moltke, H. J. Koefoed, Johnsen, J. P. Trap, C. A. Broberg, J. J. A. Worsaae og L. P. Holmblad, som allerede under 18de Januar 1860, altsaa en Maaned efter Branden, udstedte sin Indbydelse. Kongen ydede strax selv 100,000 Rdl., Enkedronning Karoline Amalie 10,000 Rdl., Prins Kristian, vor nuværende Konge, 4000 Rdl., Kongerigets Rigsdag 50,000 og Rigsraadet 40,000 Rdl. Foruden de to sidstnævnte Summer bidrog Staten endvidere med 5000 Rdl. til Brandredskabers Anskaffelse, og det af Slottet selv indvundne Materiale udgjorde en Værdi af 34,000 Rdl. Naar hertil regnedes de til 1ste Januar 1863 indkomne almindelige Bidrag fra alle Landets Egne, saa udgjorde det samlede Beløb, hvorover der til sidstnævnte Dag kunde raadcs, i Alt 445,520 Rdl. Der blev taget godt fat; allerede den 24de Okt. 1860 hejsedes Kransen paa Kirkefløjen, og den 6te Oktober 1861, Kong Frederiks 53de Fødselsdag, smilte den ogsaa fra Kongefløjens Tag. Det hele Arbejde blev udført med det Maal for Øje, at det skulde vidne gjennem Aarhundreder om den Slægt, der gjenopførte Slottet; det fortrinligste Materiale blev udsøgt og Anvendelsen deraf svarede til dets Godhed. Kong Frederik skulde ikke opleve den Glæde at se noget af det Indre i fuldfærdig Stand. Thi først Aaret efter hans Død blev Kirkens Restauration fuldført. Kirken havde, som ovenfor sagt, lidt mindst af, hvad Ilden havde angrebet, uagtet Ødelæggelsen heller ikke her var ringe: to af Hvælvingerne i Midtskibet vare ned- styrtede og to andre gjennembrudle, Orgelet tilintetgjort og meget Andet naturligvis medtaget i høj Grad af Vandet, — det var altsaa i Virkeligheden et stort og skjønt Værk, som her var udført, da det dejlige Tempel allerede den 28de August 1864 i Kong Kristian den Niendes og hele Kongefamiliens Nærværelse af Sjællands Biskop, Dr. Martensen, og Kirkens Sognepræst, Digteren Hostrup, blev indviet. Hvilken Følelse maatte ikke netop under de daværende Tidsforhold gribe Enhver af de Tilstedeværende! Her stod dog et Mindesmærke fra Danmarks store Tider, straalende i ny, gjenfødt Glans! Et prægtigt Orgel hang i det tabtes Sted, og de gamle herlige Skatte, Prædikestolen og Alteret, funklede igjen paa deres Plads. Loftet havde faaet nye, gyldne Hvælvinger, ikke som før tildels af Stuk, men overalt af Sandsten; Malerierne prydede atter Omgangen, (paa den Plads, som endnu stod tom paa Indvielsesdagen, kom siden til at hænge et stort Maleri af Roed: Korsfæstelsen), kort sagt, her var gjenfundet een af de Perler i Bygningskunsten, ved hvis Beskuelse vi selv kunne løfte vort Sind og om hvilken vi nu tillige med Stolthed kunde sige til den Fremmede: »Kom og se, hvad vi have at vise ikke blot fra fjerde Kristians Tid, men ogsaa fra vor egen!« — Et andet smukt Monument satte vor Tid sig i det til Kirken hørende, men ved Branden tilintetgjorte Bedekammers Gjenfødelse. Da nu ikke det Mindste deraf var tilbage, og det dog i høj Grad var ønskeligt, at dette Kristian IVs skjønneste Værk kaldtes tillive i sin oprindelige Skikkelse, hvis der overhovedet blev Tale om dets Gjengivelse, saa var det en stor Lykke, at l’rof. Heinrich Hansen tidligere havde samlet saa betydeligt Materiale og gjort saa grundige Studier paa Stedet selv, at han strax efter Slottets Brand paa Foranstaltning af Kaptajn, Brygger Jakobsen kunde udføre tro Tegninger deraf. Men nu at overføre det fra Billedet til Virkeligheden, som