Private Theatre: Casino.
111
1848-49 aabnedes under Ledelse af Kammerraad Lange.
Under ham falder Casino-Theatrets 1ste Periode til
1855. Det lykkedes Lange at vælge en Skuespil-Genre, der
hidtil havde været lidet kendt herhjemme. Det var den
tyske Farce med Sange, som Nestroys „Talismanen", „Lum-
pacivagabundus«, „Han gaar paa Kommers« m. m., der
trak Folk til Theatret. H. C. Andersen forsøgte sig i
samme Retning og skrev sine Eventyr-Komedier „Meer end
Peiler og Guld“ og „Ole Lukøje“, som bleve Kassestykker.
1911. Indbydelse til Aktietegning paa Kjøbenhavns Casino etc. Tilh.
Enkefru Winding.
1912. Skizzeret Plan til Kjøbenhavns Casino, udkastet af Geo. Car-
stensen og Arkitekt Stilling. Tilh. Samme.
1913. Georg Carstensen, f. 1812, d. 1857. Portræt, Lithografi af
Bæientzen eftøi Marstrand. Tilh. Kunstindustrimuseet.
1914. Hans Vilhelm Lange, f. 1815, d. 1873, Direktør for Casino
1848-1855. Portræt, Lithografi. Tegner & Kittendorff.
Tilh. Samme.
1915. Theaterplakat fra Casinos Aabningsaften anden Juledag 1848.
Tilh. Hr. Skuespillei' Schwanenflugel.
1916. Hans Christian Andersen, Forfatter til „Meer end Perler
og Guld11, „Ole Lukøje“ m. m. Portræt, lithograferet af
Kornerup. Tilh. Kunstindustrimuseet.
1917. Kostumebillede til „Meer end Perler og Guld“. Tilh. Enkefru
Winding.
1918. Plakat til do.
Samtidig begyndte Erik Bøgh sin fortjenstfulde Skri-
bentvirksomhed og var dels Forfatter, dels Bearbejder af en
Række fornøjelige Vaudeviller og Sangstykker. Han skrev
„Nytaarsnat 1850“, den første Revue, med mange Hen-
t} dningei til Datidens politiske Forhold. Bornemann skabte
heri Figuren „Hr. Sørensen", der gjorde megen Lykke.
De Kiæftei, Lange havde til Raadiglied, vare ypperligt
egnede til de Stykker, der opførtes. Fra Theatrets Begyn-
delse virkede Chr. Schmidt som den elskværdige Bon-
vivant, Edvard Hansen var alvorlig Elsker. Fra 1850 kom
Adolf Rosenkilde til som Komiker og Fru Anna Ro-