16
arbejdes paa at faa W. C. indlagt og efter hvad der vides,
findes disse nu indstallerede paa ca. en Snes Mejerier.
Mejerierne have 1) Vand i tilstrækkelig Mængde, de
have let ved at skaffe 2) Frostfrihed, saaat disse 2 Betin-
gelser for Anlæg af W. C. altid ere tilstede, det skorter
derimod flere Steder paa 3) gode Afløbsforhold, men i
mange Tilfælde kan en Septic-Tank gøre god Fyldest; dog
maa det tilraades Mejerierne i hvert enkelt Tilfælde at søge
sagkyndig Bistand.
Mejeristen kan ikke arbejde i sin almindelige, daglige
Dragt, men maa have sin Arbejdsdragt — Mejeridragten.
Denne maa være forfærdiget af hvidt eller kulørt Vaskestof,
saaledes at den er let at holde ren og at koge; Kasketten
maa være uden Læder eller Pap, saaat den ogsaa kan
komme i Kogekedlen. Ærmerne paa Dragterne skulle
være korte og kun naa til Albuerne, saaledes at Under-
armen under Arbejdet er blottet; for den kvindelige Meje-
rist maa Skørtet og for den mandlige Benklæderne kun
naa til lidt over Anklen. Dragterne maa ikke have unød-
vendige Prydelser eller lange Baand eller Sløjfer, da
Renholdelsen forøges og Baandene ved at faa fat i Maski-
nerne kunne foranledige Ulykkestilfælde. Disse indtræffe
dog i Mejerierne; derfor anbefales det paa ethvert Sted at
have en praktisk Forbind kasse. Foruden at kunne yde
Hjælpen straks, lærer Mejeristen tillige ved en Forbinding,
at den samme minutiøse Renlighed, der skal anvendes ved
at rense og forbinde et Saar, den bør han ogsaa efterhaanden
søge indført i sit Mejeri ved Behandlingen af Smør og Ost.
Som det vil ses, byder Mejeristens Hygiejne ikke paa
mange eller store Sager; fra sin Begyndelse har den arbejdet
efter den gamle Sætning: »Den, som vil opnaa for meget —
opnaar lidet eller intet;« den som ikke stiller for store
Fordringer, udretter ofte mere, og de 4 Aar, som ere gaaede
siden den traadte frem første Gang, vise dog, at den har
udrettet noget og stadig arbejder sig frem efter.