Til venstre.
VII. Telegrafvæsenet.
Den elektromagnetiske Telegraf, der afløste det optiske
Signaleringssystem i 1854, var 9 Aar senere saa udbredt her
i Landet, at de vigtigste Byer havde telegrafisk Forbindelse,
nogle dog kun gennem private Linjer. Med Udlandet havde
man Forbindelse mod Syd over Hamborg, mod Vest over Tøn-
ning fra Vesterhever til Weybourne via Helgoland og mod
øst over Helsingør til Helsingborg via Hveen.
Efter Krigen i 1864 blev det danske Telegrafnæt stærkt
beskaaren ved Tabet af Sønderjylland og Holsten, idet det,
fra at omfatte 2106.3 Kilometer Linjer med 5469.6 Km. Led-
ninger i 1864, kun omfattede 1560.5 Km. Linjer med 3536.8
Km. Ledninger i 1865; navnlig føltes Tabet af Danmarks
(og dermed ogsaa Skandinaviens) to Forbindelser med Udlan-
det over Hamborg og Helgoland.
Slutningen af Tredserne betegner Begyndelsen paa en
overordentlig heldig Udvikling af Telegrafnættet; private Tele-
grafselskaber, der snart forenecles til Det Store Nordiske Tele-
grafselskab under Tietgens Ledelse, skabte et nordevropæisk
Kabelnæt med Fredericia som Knudepunkt; der udgaar herfra
nu Linjer til: Paris, Newcastle, Arendal. Gøteborg—Nystad,
Libau og St. Petersborg.
Efter en mere jævn Udvikling optog Staten endelig
midt i Halvfemserne den Opgave at knytte de Landet over
organiserede private Telefonnæt sammen, ved at bygge inter-
urbane Telefonlinjer. Den 6te Decbr. 1893 aabnedes den før-
ste saadanne Linje ved en Samtale mellem Kong Chr. IX og
Kong Oscar II henholdsvis fra Amalienborg og Stockholms
Slot. Aarsdagen derefter aabnedes Telefonlinjen: København —