Kataloger Over Mindre Udstillinger

År: 1898-1910

Forlag: Industriforeningen i Kjøbenhavn

UDK: IB 91 (489) (064)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 834 Forrige Næste
— 60 — Linieskibet „Dannebrog" og Skruefregatten „Peder Skram“ blev forsynede med Panser i 1863 og 1864. Samtidig begyndte Orlogsværftet at bygge Jernskibe, først mindre Fartøjer, som Kanonbaaden „Willemoes“ (1861) og Hauch (1862), og man fik snart paa Nyholm opført et med alle fornødne Maskiner forsynet Jernskibbygningsværft. Bygningen af Panserskibe paabegyndtes, og det første, Panserbatteriet „Lindormen", sattes i Vandet 1868, og i Bygningen af Krigsskibe har man siden fulgt med i den ri vende Udvikling, der har sin Grund i Kappestriden mellem Panser og Artilleri. I Skibbygningen er Sejlrejsningerne forsvundne, Staalet har afløst Jernet som Materiale, Skibene forsynes med dobbelt Bund og inddeles i en Mængde vandtætte Rum, for at holde Virkningen af Skud, Torpedo- eller Minesprængning inden for et saa lille Omraade som muligt. Skibsdampmaskinen er ligeledes undergaaet en umaadelig Udvikling. I 1863 anvendtes langsomtgaaende, tunge Lavtryks- maskiner og Høj- og Lavtryksmaskiner med lavt Kedeltryk og saavel Lavtrykskedler som almindelige høje cylindriske Kedler. Nu benyttes højspændt Damp, kunstig Træk og Vand- rørskedler. Tregangsmaskiner med stor Stempelhastighed og forfærdigede af de stærkeste Materialer anvendes udelukkende, og i et moderne Panserskib er der spredt omkring i Skibet over 50 smaa og store Hjælpemaskiner o. 1. Til Fremdrivning anvendtes tidligere Hjul, nu benyttes altid Drivskruer. Selve Hovedmaskineriet købtes tidligere, først fra Udlandet, senere fra Aktieselskabet Burmeister & Wain, men til de sidst byg- gede Skibe er hele Maskineriet tilvirket paa Orlogsværftet. Pansret var i 1863 af Smedejern, Rolf Krakes Panser var 4*/2 “ tykt. Efterhaanden som Artilleriet udvikledes, blev Smedejernspansret tykkere, Panserskibet Helgoland (1878) har ] 2 “ tykt Panser. Omkring 1880 begyndte Anvendelsen af Staalpanser, enten Staal alene eller en Staalplade i Forbindelse med en Smedejernsplade (Compoundpanser). Nu bruges til Panser Specialstaal, der dels ved sin kemiske Sammensætning, dels ved Behandlingen gøres meget haardt. Kanonerne var i 1863 Forladekanoner, dels glatløbede dels