Søren Hjort
Dynamoprincippets Opfinder

6 I 1843 konstruerede Stolirer en Maskine bestaaende af 3 faststaaende Magneter og 6 Jærnkærner med Traad- ruller, der roterede ovenover Magnetpolerne. Denne Ma- skine __ den første flerpolede Konstruktion — frembød væsentlige Fordele fremfor Pixiis, naar det drejede sig om at bygge en større Maskine, idet Magneterne er fast- staaende. — Det flerpolede System blev senere udviklet af Shepherd og van Malderen, som naaede til af en fler- polet Maskine at aftage Strømme, der praktisk talt ikke varierede i Styrke — saa konstante, at de kunde anvendes til elektrisk Lys og Elektrolyse. I alle de hidtil beskrevne Maskiner har man kun anvendt permanente Staalmagneter til Induktion. I 1845 foreslog Wheatstone at anvende Elektromagneter i Stedet for permanente Magneter. Fordelen herved ligger i, at en Elektromagnet kan blive langt kraftigere end en per- manent Magnet af samme Størrelse. Til Magnetisering af Elektromagneterne anvendtes et galvanisk Batteri. 1848 fik Brett engelsk Patent paa en Forbedring be- staaende i, at selve Maskinens Strøm eller en Del at den blev ledet omkring Maskinens Staalmagneter for derved at forstærke disse. 1851 foreslog den norske Professor Sinsteden at an- vende Strømmen fra en lille magneto-elektrisk Maskine til Magnetisering af Magneterne i en større, som derved vilde blive i Stand til at udvikle en betydelig elektrisk Kraft — ja, man kunde endogsaa lade den større Ma- skines Strøm magnetisere en endnu større Maskines Mag- neter, og der vikle saaledes for Magneternes Skyld ingen Grænse være for, hvor stor en Maskine man kunde bygge. Intet af disse Forslag naaede dog at faa praktisk Be- tydning. Det var først, da man fandt praktiske Former for Ankeret og lærte at benytte Dynamoprincippet, at Byg- ningen af elektriske Maskiner kom ind paa den Vej, hvorpaa den i de sidste Aartier har gaaet sin Sejrsgang over Jorden. Dynamoprincippet blev — som det i el senere Afsnit vil blive vist — opfundet af Danskeren Søren Hjorth i