Søren Hjort
Dynamoprincippets Opfinder

12 paa ham. Der fortælles, at han i denne Tid havde alle- haande Forsøg for paa Dragsholm og bl. a. havde lavet en Maskine, der kunde tærske. I 1832 konstruerede han en roterende Dampmaskine, som blev udført af Mekanikus Schiødt paa Set. Annæ Plads og efter Hjorth’s Ansøgning købt af Kongen for 500 Rd. Sedler. Kongen skænkede den til den nylig oprettede polytekniske Læreanstalt som det Sted, hvor den med mest Nytte kunde anvendes og »som indenlandsk original Opfindelse mest passende finde Plads«. Samme Aar beskrev Hjorth i »Ursins Magasiner for Kunstnere og Haandværkere« en af ham opfunden Dampvogn, der skulde drives af den roterende Damp- maskine. Hjorth ansøgte derfor atter det offentlige om en Understøttelse af 2000—2500 Rd. til Hjælp til Udførelse af Vognen. Denne Ansøgnings Besvarelse blev imidlertid udsat efter Indstilling af Professorerne Zeiss og Forch- hammer, da Hjorth endnu ikke var færdig med at op- stille Kedlen til den første Dampmaskine paa Lære- anstalten. Hjorth fik ikke Maskinen til at gaa, da han ikke fik den nøjagtig nok udført. Pengene til Vognen blev ikke bevilgede, selv efter at Hjorth havde opgivet at anvende sin roterende Dampmaskine dertil, og Vognen er vist aldrig bleven bygget. I den Tid vakte Anvendelsen af Dampvogne paa Lande- veje stor Opmærksomhed i England, og der fremkom en Masse forskellige Konstruktioner. I Aaret 1834 foretog Hjorth med Understøttelse af det Rejersen’ske Fond og Regeringen en Rejse til England for at gøre sig bekendt med disse Dampvognes Anvendelse paa Veje og Jærn- baner. — Hjorth udfoldede i det hele en stor Virksom- hed i disse Aar for at sætte sig ind i Dampkraftens An- vendelse, navnlig som Bevægkraft for Vogne og Skibe. Landevej sdampvogneh kastede han sig over med be- undringsværdig Interesse og Flid, og den stod i lang Tid for ham som Fremtidens Befordringsmiddel. Skønt det ikke lykkedes for ham at faa hans egen Dampvogn ud- ført, har han dog i disse Aar haft en Dampvogn at eks- perimentere med. En af hans Passagerer fortæller, at paa Københavns og Frederiksbergs jævne Gader og Veje