Søren Hjort
Dynamoprincippets Opfinder

— 13 gik det godt nok, men Valby Bakke kunde Vognen ikke magte. I disse Aar hørte Hjorth ogsaa Forelæsninger paa polyteknisk Læreanstalt, særlig Interesse vakte Ørsteds Forelæsninger overjordklodens Fysik og over Elektricitet og Magnetisme. Til Trods for de mislykkede Forsøg med den roterende Dampmaskine maatte Professorerne Ørsted, Zeiss og Forch- hammer dog give Hjorth en varm Anbefaling til Mini- steriet, da han anmodede om at faa sine Udlæg dækkede af Staten. De omtaler den utrættelige Iver, hvormed han har omfattet sin Opgave, den store Flid og de betydelige Bekostninger. De mange og dyre Forsøg fortærede alt, hvad Hjorth kunde skaffe af Penge. Jærnbanen. I 1839 var Hjorth en Tur i England, Frankrig og Belgien. Det synes, som om han paa dette Tidspunkt har faaet Øjnene op for, at Dampbaner var at foretrække for Landevejsdampvogne, thi paa denne Rejse studerede han navnlig Lokomotiver og Jærnbanevæsen. Efter sin Hjemkomst fra Rejsen var han i nogle Aar Bestyrer af Marschall’s Pianofabrik, arbejdede dog stadig med sine Jærnbaneplaner og var i 1840 saa heldig at finde en Mand, Bogholder Schram, som delte hans Interesser, og med hvem han kunde arbejde sammen paa sin Tankes Virkeliggørelse. Disse to Mænd udsendte en motiveret Beregning over Indtægterne og Udgifterne ved en Jærn- bane mellem København og Roskilde. Forslaget vakte imidlertid ingen Bevægelse, man var mest tilbøjelig til at smile ved Tanken, og det syntes, som om det skulde mis- lykkes at faa formanende Mænd til at interessere sig for Sagen, endsige sætte Penge i den. Saa henvendte de sig i 1841 til den unge Industriforening, indenfor hvis Be- styrelse fandtes en særlig Handelskomité, hvortil Sagen blev henvist. Heller ikke her syntes at være Ørenlyd for Hjorth’s og Schram’s Forslag, men med deres utrætte- 2*