Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

19 14,216. Samtidigt sank ogsaa Sølvproduktionen, der i Aarene 1781-1810 havde været gjennemsnitlig aarlig omkring 885,000 kg., til 540,770 i 1811-20 og endogsaa til 460,560 i 1821-30*). Jacob anslaar den almindelige Nedgang i Pri- serne fra Begyndelsen af det andet og til Begyndelsen af det tredie Decennium til c. 25 %, medens den af andre anslaas endnu langt højere. Særligt for Tysklands Vedkommende bidrog det til at forværre Situationen, at de engelske Havne indtil 1828 ved høje Afgifter vare saa godt som lukkede for tyske Land- og Skovbrugsprodukter, medens England derimod paa sin Side ved store Varetilførsler for en ikke ringe Del funderede sin i 1820 paa ny grundfæstede Guldmøntfod med tysk Guld. Hele denne Periode fra 1819 og til henimod Midten af 30-erne var derfor som Helhed betragtet yderst pinlig og trykkende for alle tyske Næringsdrivende. For ingen Erhvervsgren gjaldt dette dog mere end for Landbruget. Som naturligt var, strømmede det hjemvendende Mandskab særligt tilbage til Agerbruget, der jo desuden og- saa i Slutningen af forrige og i Begyndelsen af dette Aar- hundrede ved den fuldstændige Omdannelse af Besiddelses-, Brugs- og Driftsforhold havde haft en hel Opsvingsperiode med livlig Afsætning og høje Kornpriser, nogle faa Aaringer under Kontinentalspærringen undtagne. Endnu Aarene 1816—18 vare Kornpriserne meget høje (Hvede saaledes 89—122 Sg. pr. Schfl. som i Aarhundredets første Aaringer), men fra 1819 forandrede Stillingen sig fuldstændigt. De store Landbo- reformer i 1811—-21 og Indførelsen af forbedrede Red- skaber gjorde Driften intensivere, indskrænkede Brakken,. fremmede Dyrkningen af Kartofler, Kløver og Handelsplanter og forøgede Produktionen mangefold. Selve Fremskridtet vendte sig mod Landbruget og bragte i Forbindelse med *) Jfr. Schønberg: Handbuch d- pol. Oekonomie. 2*