Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

35 — Den tyske Bomuldsvare-Industri blev i dette Tidsrum i Stand til ikke alene at forsyne det indenlandske Marked, men ogsaa at eksportere til Udlandet. Udførslen steg fra 1834 til 1839 med c. Vs (fra c. 75,000 Cntn. til c. 101,000 Cntn.), og skjønt Indførslen ogsaa voksede noget i dette lidsrum, forøgedes dog Merudførslen med c. 2/s (fra 61,000 Cntn. til 85,000 Cntn.). I Begyndelsen af 40’erne blev denne Indu- stri iøvrigt, ligesom Spinderiet, trykket en Del af den uden- landske Konkurrence, og Merudførslen gaar da noget tilbage, men kun for senere atter at stige desto stærkere. Uldmanufakturerne faa i denne Periode et lignende Opsving. I Aarene efter 1818 havde Uldspinderierne navn- lig vundet Fodfæste i Preussen, senere ogsaa i Sachsen. Klædefabrikationen havde ligeledes sit egentlige Hovedsæde i disse tvende Lande, havde dernæst ogsaa en ikke ringe Ud- bredelse i Bayern og var smukt repræsenteret i de fleste øvrige Foreningsstater. Fremstillingen af andre uldne Tøjer fandt navnlig Steel i Preussen, Sachsen og Thüringen. I Württemberg var Uldvæveriet en af de vigtigste Industrigrene, og netop i denne Periode fortrænger Maskinspinderiet i dette Land fuldstændigt Haandspinderiet. I Preussen var Produktionen af raa Uld i stærk Stig- ning. Medens den i 1831 udgjorde 1,99 ft pr. Hoved, var den i 1837: 2,34 <tt og i 1840: 2,ii S', altsaa forøget med over Vs- Samtidigt foregaar der en stærk Forædling af Preussens Faarebestand. Medens Antallet af almindelige Landfaar fra 1828 til 1837 synker med henimod 1 Million, stiger Antallet af Merinosfaar og andre forædlede Faar med c. 1,2 Mill, og Antallet af halvædle Faar med 2 Mill. Indførslen og Udførslen af raa Uld, dels for ToldforeningenT dels særligt for Preussen vil ses af Tavle I i medfølgende Tabel- bilag. Medens Udførslen er underkastet forskjellige Svingninger, er Indførslen for Toldforeningens Vedkommende efter 1835, 3*