Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

41 have berørt: at Preussens Silkevare-Industri udvikles til i det væsentlige at. kunne forsyne hele Tyskland. I 1837 indtræ- der der imidlertid nogen Stigen, der for Halvsilkevarers Ved- kommende i cle følgende Aar er stærkt fremadskridende. Indførslen af Halvsilkevarer steg 1833—41 med noget over a/5, naar Hensyn tages til Befolkningens Forøgelse ved nye Staters Tiltræden. For Silkevarers Vedkommende er Stigningen 1833---41 omtrent 2/5, ligeledes Hensyn taget I il Befolkningens Forøgelse *). Denne Indførselsstigen med den deraf følgende Indskrænkning i Merudførslen viser, hvor- ledes den tyske Befolkning efterhaanden vænnedes til at bruge Silketøier i større og større Omfang. I Slutningen af Perioden begynder Silkevare-Industrien at udvikle sig i Sachsen, Württemberg og Baden, og i disse Lande fik den snart et sikkert Fodfæste. Ogsaa den tyske Lervare- og Porcellains-Fabrikation ud- mærker sig ved stærk Trivsel og Fremgang, efter at Told- foreningens Dannelse havde skabt den en bredere Basis. (Jfr. Tavle III.) For almindelige Lervarers Vedkommende kunde den tyske Industri, som den synkende Indførsel og den rask stigende Udførsel viser, ikke alene fuldkomment dække det indenlandske Forbrug, men havde endog et stadigt sti- gende Overskud til Udførsel. Fra 1834 til 1839 steg endog Merudførslen til omtrent det 4dobbelte: — For ensfarvet og hvidt Stentøj holder Indførslen sig nogenlunde ensartet, medens Udførslen efter 1835 er i saa stærk Fremgang, at Merudførslen i faa Aar stiger til over det 6-dobbelte. — Hvad hvidt Porcellain angaar havde Preussen-Hessen haft en Merind- ») De Silkevarer, hvoraf Indførslen steg, vare finere, navnlig franske Varer, der ikke konkurrerede med Preussens grovere Silkevarer — i modsat Fald vilde Indførslens Stigning have g:ort den ovenstaa- ende Betragtning om Betydningen af Udforslens Størrelse, ube- rettiget.