Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

42 førsel af denne Vare; men i de thüringskeStater og Bayern var der en blomstrende Porcellains-Industri, som ikke alene formaaede at dække Preussens Forbrug, saa at Indforslen til Toldforeningen i 1834 kun var x/4 af Indførslen til Preus- sen-Hessen i 1833, men som ogsaa kunde skaffe Toldfor- eningen en Merudførsel, der allerede i det første Aar var noget større end Preussen-Hessens tidligere MerzncZførsel, og som derefter var i uregelmæssig, men stadig Stigning. — Sluttelig skal det endnu bemærkes, at Overskuds-Udførslen af farvet og forgyldt Porcellain 1834—42 steg til henimod det dobbelte. Jernproduktionen hørte væsentligst hjemme i Preussen. Produktionen af Raajern var i dette Land: 1835 1837 1839 1,28 Mill. Cntn. l,6o Mill. Cntn. 1,63 Mill. Cntn. Dette er en Stigning af 27,4%, medens Befolkningen i samme Tidsrum voxede med 5,5%. Alene i Schlesien steg Produktionen i dette Tidsrum 41%. Den preussiske Produk- tion af Raajern kunde dog ikke tilfredsstille Forbruget. De nye Stater, der kom til, slugte ikke alene Preussens Produk- tion *), men krævede i stigende Grad Tilskud fra Udlandet. Medens Preussens Merindførsel i 1833 kun var 32,000 Cntn., var Toldforeningens i 1834: 185,700 Cntn. og 1835: 178,000. 1836—37 gaar vel Overskuds-Indførslen en Del tilbage, men steg atter 1838—39 til 247,000 Cntn. i Gjennemsnit. Det var navnlig det billige engelske Raajern, som indførtes i store *) Medens Udførslen af Raajern fra Preussen-Hessen i 1832 var ca. 34,200 Cntn., i 1833 ca. 49,400 Cntn., var Toldforeningens Udførsel i 1834 kun ca. 18,700 Cntn. Udførslen fra Preussen-Hessen til Bayern og Württemberg alene havde i 1832 og 1833 været henholds- vis 24,000 Cntn. og 36,600 Cntn., hvilket omtrent svarer til den nys nævnte Nedgang og forklarer denne.