Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling
Forfatter: Julius Schovelin
År: 1888
Forlag: Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
bedrede, Jernbaner anlagte, Mængder af Maskiner indførte
o. s. v., o. s. v. *)
Denne Periodes store Betydning for Tyskland er da netop
den, at ved de nye Forholds Indflydelse blev Grunden lagt
til dets industrielle Storhed og dets økonomiske Magtstilling.
For den følgende Tid har Toldenheden derimod mere den
Betydning, som det altid har at bevare den en Gang givne
Basis, hvorpaa Udviklingen foregaar, den Ramme, indenfor
hvilken den er lagt an paa at udfolde sig. Medens Toldforeningen
saaledes i den første Tid vardet positive og direkte Middel til
Opsving og ligefrem vakte Mængder af Spirer til fremtidig
Produktion til Live eller i alle Fald frelste dem fra Under-
gang, saa er den senere hen mere den selvfølgelige For-
udsætning for deres vedblivende Vækst og Trivsel. Medens
Toldforeningen i den forste Periode var et Kulturmiddel, en
Stimulus, en Opvækker, er den siden snarere at sammen-
ligne med en Slags Naturbetingelse for Produktion og Om-
sætning, som var lige saa selvfølgelig given, netop for Ud-
viklingen af denne bestemte særlige B orm af Produktion,
den tyske Produktion, som Landets Klima og Jordbund. Da
det senere i Begyndelsen af 50-erne og 60-erne truede med,
at Toldforbundet skulde briste, da stod det ikke for Bevidst-
heden som et Middel til Fremgang, men som en jernhaard
Nødvendighed, som et Livsspørgsmaal for den Industri og
Handel, der havde udviklet sig Landene imellem — og Tanken
om, at det skulde brydes, var lige saa økonomisk uudholdelig,
som det for os vilde være, hvis man truede med at skille
Sjælland fra det øvrige Danmark med en Toldlinie. Den
var simpelthen bleven den uundværlige Forudsætning for, at
*) Antallet af Dampmaskiner steg saaledes alene i Aarene 1837—40
med ca. 60°/o (fra 421—621) og den samlede Hestekraft med næsten
3/s (fra 7500-11,900).