Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

73 Den er Fortællingen om en Række stammebeslægtede Smaa- Folk, som til Trods for fælles Oprindelse, fælles Sprog og fælles Historie gjennem lange Tider havde levet adskilte og derved vare bievne mere og mere svækkede, men som ved endelig at forene sig til økonomisk Samvirken først blev til en økonomisk Stormagt, siden ogsaa til en national og politisk. Men det er ikke alene denne Fortællings Resultat: at saa- ledes gik det, der har Værdi; det er fuldt saa meget de enkelte Træk i Billedet, der vise, hvorledes og hvorfor det gik, som har Krav paa nærmere Granskning, for at vi rigtigt kunne faa rede paa Betingelserne for en slig Toldforenings Dan- nelse og Bestaaen. Hvad der som en rød Traad gaar gjennem hele Tysk- lands Historie siden 1815, er dette, at medens de politiske Hensyn til det yderste virkede mod Toldforeningens Dannelse, og Gang efter Gang truede med at sprænge Forbundet, saa var det de økonomiske og nationale Momenter, der skabte det, og stadigt holdt det sammen. Først da det var blevet klart for den nationale Bevægelse, at Vejen til Tysklands Enhed gik gjennem Toldforbindelsen raed Preussen, blev Toldforeningen oprettet, og endda maatte det økonomiske Tryk til, at Syd- og Mellemtyskland var bleven spærret inde paa alle Sider og ikke havde anden Udsigt til at faa Luft, Adgang til Havet og Afsætning for sine Produkter end ved at slutte Overens- komst med Preussen. Siden hen satte den preussiske Politik overfor Østerrig tvende Gange i Træk Toldforeningens Be- staaen paa ét Kort og var fuldt ud parat til uden Naade og Skaansel at give den Dødsstødet, og begge Gange var det den Rædsel, som Tanken om de økonomiske og nationale Bestræbelsers Ruin fremkaldte, der til syvende og sidst bragte Toldforeningen uskadt gjennem Skjærene. Endelig kunde Toldforeningens Stater kæmpe indbyrdes med hinanden, og