Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling
Forfatter: Julius Schovelin
År: 1888
Forlag: Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
Den er Fortællingen om en Række stammebeslægtede Smaa-
Folk, som til Trods for fælles Oprindelse, fælles Sprog og
fælles Historie gjennem lange Tider havde levet adskilte og
derved vare bievne mere og mere svækkede, men som ved
endelig at forene sig til økonomisk Samvirken først blev til
en økonomisk Stormagt, siden ogsaa til en national og
politisk.
Men det er ikke alene denne Fortællings Resultat: at saa-
ledes gik det, der har Værdi; det er fuldt saa meget de enkelte
Træk i Billedet, der vise, hvorledes og hvorfor det gik, som
har Krav paa nærmere Granskning, for at vi rigtigt kunne
faa rede paa Betingelserne for en slig Toldforenings Dan-
nelse og Bestaaen.
Hvad der som en rød Traad gaar gjennem hele Tysk-
lands Historie siden 1815, er dette, at medens de politiske
Hensyn til det yderste virkede mod Toldforeningens Dannelse,
og Gang efter Gang truede med at sprænge Forbundet, saa var
det de økonomiske og nationale Momenter, der skabte det, og
stadigt holdt det sammen. Først da det var blevet klart
for den nationale Bevægelse, at Vejen til Tysklands Enhed gik
gjennem Toldforbindelsen raed Preussen, blev Toldforeningen
oprettet, og endda maatte det økonomiske Tryk til, at Syd-
og Mellemtyskland var bleven spærret inde paa alle Sider
og ikke havde anden Udsigt til at faa Luft, Adgang til Havet
og Afsætning for sine Produkter end ved at slutte Overens-
komst med Preussen. Siden hen satte den preussiske Politik
overfor Østerrig tvende Gange i Træk Toldforeningens Be-
staaen paa ét Kort og var fuldt ud parat til uden Naade og
Skaansel at give den Dødsstødet, og begge Gange var det
den Rædsel, som Tanken om de økonomiske og nationale
Bestræbelsers Ruin fremkaldte, der til syvende og sidst bragte
Toldforeningen uskadt gjennem Skjærene. Endelig kunde
Toldforeningens Stater kæmpe indbyrdes med hinanden, og