Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling
Forfatter: Julius Schovelin
År: 1888
Forlag: Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kontinentalspærringen gav paa de mangfoldigste Maader
Anledning til Omdannelse af Tysklands økonomiske Forhold.
Paa den ene Side blev hele Udførsels-Handelen ødelagt, paa
den anden Side blev den vigtige Indførsel af Varer fra Eng-
land og dets Kolonier paa det føleligste lammet. Al uden-
rigsk Handel var søværts brudt af, al regelret Omsætning
med England forsvunden, og Forsyningen med engelske Varer
var, om ikke fuldstændigt ophørt, saa dog forvandlet til et
livsfarligt Smugleri. Virkningen heraf var en dobbelt: de
økonomiske Virksomheder, der arbejdede paa Udførsel fik et
alvorligt Stød, medens de Erhvervsgrene, der saa uventet
bleve befriede fra den engelske Varekonkurrences Tryk, fik
en pludselig Lettelse. Der var endogsaa med ét Slag skabt
Plads til helt nye Industrier, og opmuntret fra oven, næsten
som paa Napoleons mægtige Vink, skød der Europa over en
hastig og feberspændt Industri op, skabt af Øjeblikkets Behov,
som var den stampet frem af Jorden.
For Tysklands Vedkommende led særligt det preussiske
Agerbrug en Del ved at miste sin tidligere Udførsel af Land-
brugsprodukter til England. Medens f. Ex. Hvedepriserne
vare stegne jævnt og stadigt fra 1796, da i Berlin Prisen pr.
Scheffel var 49 Silbergroschen, og i 1805 havde naaet 1002/a