Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

75 foreningens Organisation havde. Hvad der her falder i Øjnene er dette, at denne Organisation med Held løste den vanskelige Opgave: paa én Gang at udslette al økonomisk Forskjel mellem Forenings-Landene og dogat tage det loyalest mulige Hensyn til de enkelte Staters Selvstændighed og sær- lige Tarv. Man tildelte enhver af Staterne lige ned til Braunschweig et liberum veto i alle Toldforeningens Forhold og respekterede fuldstændigt de i de forskjellige Stater be- staaende Brugsafgifter som dybt begrundede i forskjellig Leve- vis og forskjellige Sædvaner; men iøvrigt gav man hele den indre Omsætning fuldkomment fri og lod de indbyrdes Told- grænser saa at sige forsvinde. Man naaede ikke alene der- ved — hvad alle ere enige om — sin økonomiske Hensigt i videst mulige Omfang, men fjærnede ogsaa paa Forhaand en Mængde Anledning til Kiv og Strid. Heri er det da, at den tyske Toldforening afgjørende og fordelagtigt adskiller sig fra den svensk-norske Mellem- rigslov. Forskjellen beror, som bekjendt, paa, at den gjen- sidige Toldfrihed mellem Sverig og Norge kun gjælder Varer af indenlandsk Tilvirkning, og iøvrigt have de to Stater ud ad til et ganske forskjellig! Toldsystem og derfor ogsaa hver Stat sit Toldvæsen, sin Toldkasse og sin Toldgrænse, som for fremmede Varers Skyld ogsaa maa være i Kraft Landene imellem. Af den tyske Organisation følger derimod fælles Toldindtægter, medens Omsætningen mellem de enkelte Stater er uhindret, saavel for fremmede som for egne Varer. Den svensk-norske Mellemrigslov er saaledes ej blot økonomisk mindre værdifuld, men den synes endogsaa snarere at have øget end mindsket den indbyrdes Jalousi, Mistro og Vrang- villighed mellem Nordmænd og Svenskere. Selv om den just ikke har formaaet at rokke Sammenholdet, er dog saa meget vist, at den mere bæres oppe af Unionen end bidrager til at holde denne oppe — heri netop saa ganske forskjellig fra