Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

76 den tyske Toldforening. Klagerne over Mellemrigsloven have været mange, Stridighederne ikke færre, og ti! Trods for, at en Toldsammenslutning mellem Sverig og Norge ved Landenes geografiske Beliggenhed og deres nøje politiske Forbindelse er mindst lige saa naturligt givet som en Toldforening mellem de schweiziske eller amerikanske Forbundsstater, saa har der dog, endogsaa efter at Mellemrigsloven havde virket i en Række af Aar — den udkom som bekjendt i 1874 — for Alvor været frem- sat Forslag fra flere Sider om dens Ophævelse. Ved at ind- skrænke Toldforeningen til Varer af indenlandsk Tilvirkning - et i sig selv tvetydigt Begreb — og iøvrigt lade Uover- ensstemmelserne mellem Landenes I arifer bestaa, har man ogsaa aabnet Døren for beklagelige Misbrug. Det Land, der i en eller anden Branche har en lavere Told end det andet, kan nemlig indføre Varer fra Udlandet, gjøre dem til Gjen- stand for en ganske overfladisk Bearbejdelse, derved vinde toldfri Indførsel for dem i det andet Land og underbyde dette Lands Producenter i den vedkommende Industrigren. »Det er navnlig fra norsk Side, man synes at have benyttet denne Trafik at farve ufarvet, lakere ulakerede Sager og lig- nende, og da indføre dem til Sverig, men paa Ulærnper af tilsvarende Art fra Sverigs Side findes ogsaa Eksempler« *). Ved en Tillægslov af 1. Juli 1887 har man da ogsaa søgt at raade Bod paa dette Forhold ved at bestemme, at Varer af udenlandske, toldpligtige Stoffer kun skulle være toldfri, naar de undergaa Forarbejdelse i et af Landene, saafremt denne Forarbejdelse ikke kun bestaar i Formaling (af Korn- varer), Kantning, Frynsning, Broncering, Blegning, Farvning o. s. v. Den kommende Tid vil vise, om det virkeligt her- igjennem skulde kunne lykkes at faa lagt nogen Hæmsko af Betydning paa den nævnte Trafik. *) Marcus Rubin: En nordisk Toldunion, Kjøbenhavn 1888.