Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

77 Dette System, hvorefter man saaledes har begunstiget det ene Land i Konkurrencen med det andet, er lige modsat den tyske Toldforenings System, der netop aabner gjensidig Konkurrence paa lige Vilkaar indenfor hele Statens Omraade. Tilmed giver det en simpel og klar Regel, let at følge og nem at forstaa, medens Mellemrigsloven gjør Told- foreningen afhængig af et saa vagt og ofte bedragersk Kjende- mærke, at Tvistemaal uundgaaeligt maa mylre frem. En Union vil altid i sig selv være vanskelig nok at holde sammen, uden at man lægger dens Organisation til rette for Stridig- heder, og Tysklands Eksempel viser dette saa klart som noget. Bestemmelserne om de faa Udligningsafgifter, der blev tilbage Landene imellem for de forbrugsbeskattede Ar- tikler, vare ofte en Kilde til Misnøje og Uvillie, hvor lidet omstridelige de end vare i deres Form, og hvor nødvendige i deres Indhold. Men navnlig kom der stadigt udefra Anled- ning til Strid, uden at man i selve Toldforeningen behøvede at sørge derfor, — snart var det politiske h orhold, snart Forandringer i Udlandets Konkurrenceforhold, saa det ene, saa det andet. Man havde ikke alene været betænkt paa saa vidt muligt at f’jærne Stof til Stridigheder, men ogsaa at slippe saa let som muligt ud over de Stridigheder, man dog ikke kunde undgaa, og det paa en Maade, som tog Hensyn til alle Sider. Hertil tjente Bestemmelsen om, at alt skulde blive ved det gamle, naar ikke alle Stater enedes om en ny Beslutning, saa at der blev taget det loyalest mulige Hensyn til selv det mindste Land, den mindste økonomiske Interesse. Enhver Grund til Skinsyge, enhver Frygt for den enkelte Stats He- gemoni var saaledes paa Forhaand umuliggjort og ogsaa derved en Fare for Toldforeningens Bestaaen fjærnet. Uden denne Agtelse for de enkelte Staters Souverænitet vilde Toldforeningen heller aldrig hverken være kommen i Stand