Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

78 eller have holdt sammen. Paa den anden Side staa vi dog her overfor en kilden Sag; denne Maade at komme ud over Vanskelighederne paa havde den svage Side, at alle Reformer bleve vanskelige. Ordningen forudsætter med andre Ord en vis Resignation og Taktfølelse hos de enkelte Stater. Da det i Toldforeningens 3dje Periode kom til at skorte herpaa, og da Udviklingen derfor blev standset, var denne Organisa- tion dødsdømt. Men lige fuldt bør det ikke tabes af Sigte, hvor megen Betydning den har haft til Toldforeningens Sammenhold. For en fremtidig skandinavisk Toldunion, vil den Lære der heraf lader sig uddrage være denne: at lade Mellemrigs- lovens Indskrænkninger fare og fastslaa hvert Lands liberum veto som i Toldforeningens første Tid*). Fordelen ved det sidste er øjensynlig, selv bortset fra de tyske Erfaringer, fordi det vanskeligt vil kunne nægtes, at indbyrdes Skinsyge og Rester af gammel Uvillie og nationale b ordomme letteligt vilde kunde sprænge Toldforeningen, naar det ene eller det andet af Landon© vßd at blive oversteint saa si^ nødsaget I il at gennemføre noget, som dots Repræsentation ellor Hege* ring havde stemplet som forkasteligt. — Til det første Spørgsmaal skulle vi senere vende endnu en Gang tilbage. Det blev nys berørt, at den tyske Toldforening aabnede !‘ri Konkurrence indenfor sit Omraade under lige Vilkaar *) Et andet derfra forskjelligt Spørgsmaal, som Pladsen her ikke til- lader at komme ind paa, er dette, om den Faktor, hvorunder en fælles Toldlovgivning kommer til at ligge, skal være sammensat paa demokratisk Vis eller ikke. Man kunde meget godt tænke sig, at hver af Rigsdagene valgte liere deputerede, der kom sammen og forhandlede Toldspørgsmaalene, men Afstemningerne burde altid foregaa i hvert Lands Repræsentation for sig.