Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

79 for alle. Dens Princip var nærmere beset: fuld, uhindret Kon- kurrence mellem Indenrigslandene indbyrdes, men Beskyttelse, hvor det var nødvendigt, ud ad til. Dette Moment er ogsaa af særlig Interesse i denne Sammenhæng, baade af Hensyn til Sagen selv, og naar vi lægge Mærke til det Tidspunkt, hvorpaa Foreningen dannedes. Toldforeningens Toldpolitik var lige op til Midten af 60erne at beskytte det nationale Arbejde. Denne Maxime er Friedrich Lists. Det er ikke for intet, at Lists Navn næsten altid nævnes i samme Aande- dræt som den tyske Toldforening, thi det er hans Tanker, der her bleve førte ud i Virkeligheden, — baade ind ad til og ud ad til er det hans Tanker. Eller maaske er det rettere at sige, at Toldforeningen og List stod i en stadig Veksel- virkning. Toldforeningen er hans Hjærtes Plan, hans Ung- doms skjønneste Forhaabning, og da han som ældre efter en mangeaarig Landflygtighed vendte tilbage til Tyskland, og der traf sin favreste Drøm virkeliggjort, saa præger atter dette hans Skrifter og former hans Tænkning. Denne Mands Toldsystem maatte blive »det nationale System« og derfor atter Beskyttelse af det nationale Arbejde ud ad til og uhæmmet Frihed for dets Udvikling og Trivsel ind ad til. Handelsfrihed var for ham et tysk Anliggende, noget, som han undte sine Landsmænd; men ingen udenlandsk Konkur- rence maatte fortrædige dem i deres Gjerning, selv den spæ- deste Spire skulde varlig skjærmes, og ingen Udviklings- mulighed gaa tabt. Og var ikke ogsaa netop det god Øko- nomi? Ja, god Økonomi var det ikke for den engelske Poli- tiks »overfladiske Døgnsyn«, men vel for en Betragtning, der videde sig ud til Fremtiden og i denne anede den natio- nale Udviklings Fylde, den tusindfoldige Høst af de første Tiders Ofre og Resignation*). *) Hverken tillader Pladsen, ej heller er det nødvendigt for de Slut- ninger med Hensyn til Toldunionen, der lade sig drage af Lists