Danmarks Deltagelse i Verdensudstillingen i Bryssel 1910
Beretning afgivet af Kommissariatet
År: 1912
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær)
Sted: København
Sider: 38
UDK: 061.4(100) Bryssel
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
paahvilede det de fremmede Lande, hvert for sig, at drage Omsorg
for det fornødne Tilsyn i deres egne Afdelinger.
For Danmarks Vedkommende kunde denne Tjeneste reduceres
ret betydeligt, særlig under Hensyn til, at Afdelingen dannede en
samlet Enhed med Bureau i Midten, samtidig med at flere af de
større Udstillere havde Salgsassistenter, der den største Del af
Dagen var tilstede paa Udstillingen.
Da tilmed Inspektøren var nærværende, saalænge Udstillingen
var aaben for Publikum, havde man ingen særlig Brug for Gardiens
og indskrænkede sig derfor til kun at ansætte en ung Mand, Hr.
Sevaldsen, der tillige overtog Renholdelsen af Afdelingen.
SALG.
Ifølge de gældende Bestemmelser maatte Salg af Udstillings-
genstande til øjeblikkelig Udlevering kun finde Sted, for saa vidt
disse Genstande fabrikeredes paa selve Udstillingen.
For Danmarks Vedkommende blev der ikke Tale herom, da der
ikke fandt nogen Fabrikation Sted; de Udstillere, der ønskede
Kommissariatets Medvirkning ved Salg til Udlevering efter Udstil-
lingens Slutning, kunde til Bureauet indsende Fortegnelse over
Priserne for de Genstande, der var til Salg; Besøgende, der ønskede
at købe saadanne udstillede Genstande, kunde da henvende sig i
Bureauet og erholde nærmere Oplysning.
Paa den Maade blev der afsluttet adskillige Forretninger; des-
uden opnaaede flere af de danske Udstillere, der havde egne Salgs-
assistenter, en betydelig Omsætning, saaledes navnlig de kunst-
industrielle Udstillere i Grupperne XII og XV.
Under Salget bør ogsaa nævnes, at det tidligere omtalte Udstil-
lingslotteri, der var blevet oprettet under den belgiske Administra-
tions Kontrol med Forpligtelse til at udtage Gevinster blandt de
udstillede Genstande, gjorde Indkøb i alle Landes Afdelinger; for
Danmarks Vedkommende beløb Værdien af de til Bortlodning ind-
købte Genstande sig til en Sum af c. 7000 Francs.