Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening

96 Jernvitriolen opløses og tilsættes den avkjølede suppe, mens garnet løftes op. Den omrøres godt, hvorpaa garnet atter koker —Vs time. Det tages straks op og avkjøles. Med mere krap biir farven brunere, med mindre, mere grøn. Mere jernvitriol gjør den mattere. Man kan ogsaa undvære krappen. Da biir farven mere ren grøn. Disse farver er ikke saa holdbare. De biir med tiden brune eller graalige. Violette farver. F'iolette farver er sammensat af blaat og rødt. Som regel benyttes hertil indigo, kochenille og krap. De farver som er fremstillet av disse farvestoffer, er egte, naar de ikke er ganske lyse. Med kochenille biir farven ren fiolet, mere eller mindre rød, efter som forholdet er mellem de blaa og røde farver. Med krap og kochenille biir den mere brunlig eller plomme- farvet. Det gjør meget til disse farvers dybde om ulden er strid eller bløt. Den sidste biir mørkest. Lyse fiolette farver biir matte og stygge paa simpelt, stridt stof. De line farvetoner fordrer bløt uld. Ved forskjellige slags beisemidler kan man ogsaa op- naa fiolette farver av det blaa farvestof i brisselen. Disse farver er ikke saa smukke og egte som de første. Fiolet med kochenille. Til fiolette farver maa garnet først farves blaat og senere rødt. Garnet beises som sedvanlig (se side 65), og blaafarv- ningen foregaar som beskrevet under grønt (se side 90). Naar garnet er færdigkokt i den blaa farvesuppe, tørres det uten at skylles. Koehenillen støles fin og sættes i bløt dagen før man skal rødfarve. Da har man den i rent vand, lar den koke i 10 minutter og skummer suppen vel. I den kokende suppe lægger man nu det tørre, blaafarvede garn, vender