Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening

100 mørk eller lys, mere eller mindre rød eller blaa. Der vil altid gaa litt av det blaa farvestof over i den røde suppe. Garnet til disse efterfarver beises som sedvanlig og kokes i den avkjølede røde suppe. Det kan ogsaa farves lyst blaat og behandles som hovedfarven. 79. BIaafiolet med jamne. 250 gr. garn. 250 gr. jamne. 50 gr. brissel. Beises og farves som nr. 48. 80. BIaafiolet med vasarv. 250 gr. garn. 1 bøtte vasarv. 32 gr. alun. 30 gr. brissel. Beises og farves som nr. 49. Brune farver. De brune farver faar man ved at blande gule, røde og sorte farvestoffer. Flere brune farvestoffer findes ogsaa færdigdannel i enkelte sorter bark og røtter, samt i en hel del lavarter. Av urter og løv faar man sjelden brune farver. For at faa frem de brune farver maa man ofte til- sætte det gule eller røde farvestof et kobber- eller jernsalt. Naar disse salte som jern- og kobbervitriol skal liisættes, maa de opløses godt, og farvestoffet avkjøles før stoffet kommer i suppen igjen. I alle farvesupper hvortil er sal jern- eller kobber- vitriol, maa stoffet ikke ligge stille efter at del er færdig- kokt. Det maa helst tages op av suppen straks, avkjøles hurtig og skylles i rent vand, til del kan vaskes. Der vil allid lægge sig en mørk hinde paa farvesuppen naar den avkjøles, og denne vil sætle pletter paa stoffet.