Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening

Ill bluser, og en hel del uldtrøiegarn kan farves lyserødt i saadanne supper. Vil man ha stoffet lakserødl, tilsættes kun en del tin- opløsning (se side 78), og det rene, tørre stof koker i suppen —Va time. Mængden av tinopløsning maa staa i for- hold til løiets vegt. Til 250 gr. stof fra 50—100 gr. færdig klar gul tinopløsning. Hvis farven ønskes mere blaarød, beises stoffet først i alun, og der sættes ikke tinopløsning til suppen. Krap- og kochenillesupper kan blandes sammen. Bl aa eftersuppe av indigo gir ingen efterfarve, da stoffet altid trækker til sig den farve som er beregnet. I brisselsnppen kan derimot faaes lyse graablaa efter- farver. Fiolette eftersupper. For disse eftersupper, naar der er brukt krap eller kochenille, gjælder det samme som for de røde supper. Grønne eftersupper lønner det sig neppe at benytte. De gir kun en styg, ube- stemt farve. Brune, graa og sorte eftersupper vil gi lysere farver. De graa efterfarver kan bli ganske fine og vakre. Efter sort brisselfarve kan faaes graablaal. Opfarvning av gammelt. Hvis man vil farve op gamle, falmede sloffer, maa disse først vaskes godt rene og derpaa kokes */* time i sodavand1 for al faa saa meget som mulig av det gamle farvestof ut. Derpaa skylles det rigtig vel. Senere be- handles det aldeles som de hvite stoffer. Naar man vil farve op gammelt, maa der altid vælges 1 Det maa ikke være saa sterkt at tøiet tar skade.