Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening

4 gang av frisk luft være tjenlig hvor man har hruk for sur- stoffets virkninger. Surstoffet kan under særegne omstændigheter anta en anden form og kaldes da ozon. Den utvikles ved tørring av vasketøi og har en behagelig lugt. Vand. Vandstofoksyd, H2O = 18. Det i naturen forekommende vand er ikke rent, det indeholder opløste gasarter som kvælstof, surstof og kul- syre, samt en del faste mineralske stoffer, som kalk, kali, natron, jern m. m. Der kan ogsaa findes en del organiske stoffer opløst i vandet. Fuldstændig rent vand faaes ved at man under kok- ning opsamler dampen og avkjøler den, hvorved den for- tættes og atter danner vand; dette er uten lugt eller smak og kaldes destilert vand. De øvrige stoffer gaar hort som gas eller biir igjen som «kj elsten». Vand har en blaa farve; det sees naar det er samlet i større mængde i elver eller sjøer. Regnvand er det reneste vand, da det kun indeholder litet av gasarter og en ubetydelig del salpetersur ammo- niak. Det er bløtt. I brønd- og kildevand er der opløst en del mineralske stoffer, især kalk. Dette gjør vandet haardt. Elvevand og vand i indsjøer er i regelen bløtt, da det indeholder færre mineralske salte. Naar sæpe ikke skummer i vand, siger man at van- det er haardt. Som krystalvand indgaar del i mange forskjellige salte. Vand har især anvendelse som opløsningsmiddel for luftformige, flytende og faste stoffer. Vandstofliyperoksyd, H 2 O 2, er en anden forbindelse av vandstof og surstof, hvori 2 vegtdele vandstof er bundet til 32 vegtdele surstof.