Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening
Forfatter: Hilda Christensen
År: 1908
Forlag: J. W. Cappelens Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 115
UDK: 667.23(022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
Fig. 6. Graa-or.
Den tørre vil dog gi
litt kraftigere farver.
Barken av disse trær
indeholder mindre
garvesyre end de for-
rige. Men det brun-
røde farvestof orerødt,
som tindes i denne
bark, gir med alun
holdbare gulbrune far-
ver, som med jern-
vitriol biir graalige.
Av andre sorter
bark som er tjenlige til
farvning, kan nævnes:
Ekebark
(Quercus robur).
Ekebark indehol-
der foruten meget
garvesyre ogsaa gallussyre, ekerødt og quercet og er derfor
et kraftig farvestof, som benyttes til graa og sorte farver.
Av gamle eketrær bør den ytre haarde bark ikke benyttes.
Pil
(Salix).
Barken av forskjellige slags
pil indeholder salicin, garvesyre
og mangan.
Isterpilens (Salix pentandra)
er især rik paa disse stoller, som
frembringer brune farver.
Ask
(Fraxinus excelsior).
Barken indeholder fraxin,
og man kan ved forskjellige