Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening
Forfatter: Hilda Christensen
År: 1908
Forlag: J. W. Cappelens Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 115
UDK: 667.23(022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
Aker-snelde.
(Equisetum arvénse)
Denne er ikke saa høi som den foregaaende, og gre-
nene er grovere og stivere. Den vokser meget i akrer og
paa lerjord.
Grøfte-sneHe.
(Equisetum pratense).
Denne er omkring 30 cm. høi, sterkt grenet og grov,
vokser ved veikanter og grøfter. Begge de sidste findes
ofte i mængde langs jernbanelinjer. Disse snelde-arter inde-
holder meget kiselsyre og lerjord samt en syre, equisetsyre.
De indsamles til tørring naar de er fuldt utvokste i juli-
august.
Alle tre snelde-arter kan benyttes baade friske og tør-
rede. Den friske plante gir en noget blas grønlig graagul
farve, den tørrede derimot en vakker lys drapfarve, som
er let anvendelig og har vist sig at være meget holdbar.
Røslyng.
(Calluna vulgaris).
«Bustelyng», «beistelyng», «ryssellyng>, «graalyng«, «lyng», «hestelyng>,
«bulyng».
Denne lille træagtige busk er let kjendelig paa sine
vakre rødliolette blomster, som kommer frem i august
eller september.
Planten, hvis stængel er sterkt grenet, har en høide
av 10—50 cm., og grenene er tæt bedækket med meget
smaa, naaleagtige, glatte, grønne blade, som ikke falder av
om høsten. Røslyng vokser i mængde over hele landet
paa tørre moer, fjeldknauser og myrer.
De grønne dele av planten indeholder kromogenet
quercetin, quercetinsyre og callutannsyre samt ericolin. Stæn-
gel og grener indeholder noget garvesyre.
Lyngen kan benyttes frisk hele aaret, men til tørring
bør man helst ta den naar den sætter blomst, og da kun
de yngre grener og kvister. Den benyttes væsentlig til
gule farver.