Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening

33 Mel bær. (Arctostaphylos. Uva ursi). «Mjølbær», «mjølbærlyng». En krypende 60—90 cm. lang plante, med træagtig stængel og med smaa, glatte, tykke, glinsende blade. læragtige, helrandete, De klokkeformede lyse, rosenrøde blom- ster, som sitter i smaa klaser i enden av grenene, kommer frem i mai—juni. Frugten er høirød og ligner utvendig tyttebæret. Den er ikke saftig, men melet. Melbærplanten indeholder ar- butin og lirson saml en garve- syre. De to første tindes mest i bladene og den sidste væsentlig i stængelen og kvistene. Hele planten uten rot kan brakes frisk hele aaret. Den kan ogsaa benyttes tørret, men bør da indsamles før den sæt- ter bær. Fig. 21. Melbær. Den gir en mat gulgrøn farve, som ved tilsætning av jernsalte gaar over til graat. Det er væsentlig til fremstil- ling av denne sidste farve melbærplanten benyttes. Tørrede og pulveriserte melbær- blade kan brakes istedenfor smak. Jannie. (Lycopodium alpinum). En krypende, rotskytende, omkring 30 cm. lang plante, som hører ti] kraakefot- familien. De opstigende 6—8 cm. lange grener sitter samlet i dusker opover stæn- gelen. Grenene er tæt besat med bitte smaa taklagte blade, som gjør grenene llattrykte Fig. 22. Jamne. eller runde.