Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening
Forfatter: Hilda Christensen
År: 1908
Forlag: J. W. Cappelens Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 115
UDK: 667.23(022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
45
længde fra 3—10 cm. Ogsaa
av disse laver kan man faa
gule og lysebrune farver.
Utenlandske farve-
planter.
Krap.
(Rubia tinctoria).
Krap-planten hører hjemme
i Orienten, men har ind-
til den sidste tid været dyrket
i det sydlige Europa. Ogsaa
i den sydlige del av Skandina-
vien har den været dyrket.
I botanisk henseende slaar den
vore maure-arter meget nær, og
de røde farvestoffer i begge
planter ligner hinanden.
De fine røde røtier indeholder
kromogenet ruberythrinsyre, som
ved spaltning danner de røde
farvestoffer alizarin og purpurin.
Begge disse stoffer opløses nogen-
lunde let i varmt vand. Pur-
purin, som avgir en sterk rød
farve, opløses ved en lavere
temperatur end det mere gulrøde
Fig. 43. Grenlav.
alizarin. Ved siden av de
røde farvestoffer indeholder krap-roten ogsaa andre stoffer,
som pectin og alkalisalte av forskjellige syrer o. s. v.
Bøtterne males og lagres et aar, før de kommer i han-
delen som et galrødt grovt pulver med en søtagtig barklugt.
Ved pakning biir dette ofte til haarde klumper.
Krappen maa være tør, og er bedst naar den er frisk
gulrød. Er den graaagtig eller meget lys, er den ikke saa
kraftig. Ved at utsættes for fugtighet biir den mørk og
tung. Den er ofte forfalsket med bark og lerjord. Man
4 Farvelære.