Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening
Forfatter: Hilda Christensen
År: 1908
Forlag: J. W. Cappelens Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 115
UDK: 667.23(022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
skjellige i styrke og klarhet. Det er derfor nødvendig at
ha ensartet garn, hvis man skal faa jevne farver.
Garn som er blandet med shoddy av rene uldfiller,
kan farves gendarmhlaat, jamneblaat, myrtegrønt, kraprødl,
brunt og sort. Farverne vil dog, hvis garnet er mørkt,
bli mindre klare og friske end paa hvitl garn.
Uldtøi.
Hvad der er sagt om garnet, gjælder ogsaa de vævede
saker. Her kommer det endnu mere an paa at ulden er
godt sorteri før spindingen.
Der vil ellers vise sig lysere og mørkere striper i tøiet
naar det er farvet. Dette vil ogsaa sees hvis det er ujevnl
vævet, og man har brugt rent og smudsig garn om
hinanden.
Tøier av uvasket garn er ofte meget besværlige at
faa rene nok til farvning, især hvis garnet er haardl tvundet.
Man bør derfor vaske garnet før vævningen, hvis det er
meget smudsig.
Haarde, fasle og tykke tøier trænger mere farvestof og
længere tid til kokningen end de løse, bløte og tynde tøier.
Disse sidste har i lyse farver let for at bli for mørke
uten at faa den tilstrækkelige kokning, da de hurtig trækker
farvestoffet til sig. Man bør derfor brake lilt svakcre
farvesuppe end der efter tøiels vegt skal være.
Skal tøiet stampes eller krympes, bør dette gjøres før
farvningen. Det har vanskeligere for at bli rigtig tykt
naar det først er farvet. Et stof vil altid krympe en del
ved vask og farvning, hvis det er første gang det utsættes
for disse processer.