Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening
Forfatter: Hilda Christensen
År: 1908
Forlag: J. W. Cappelens Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 115
UDK: 667.23(022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
Garnet beises som almindelig. Lyngen smaahakkes og
utkokes 3—4 timer. Det beisede garn kokes i den avsilte
suppe 1 time. Naar garnet koker længere og biir liggende
i den varme suppe, biir farven mørkere.
Hvis man ikke vil ha den grønlige tone, maa man
først koke det garn som skal være bronsegult, i suppen.
Det senere farvede biir da mere rent gult, men med tiden
biir denne farve litt rødlig.
14. Bronsegult med lyng.
250 gr. garn.
40 gr. alun.
1 kg. lyng.
Beises og farves som ovenfor. Men hvis man vil ha
farven mørk, maa garnet tørres, efterat det har ligget i
suppen til den er kold. Naar det er tørt, kokes det atter
1 time i den samme suppe. Dette kan man gjenla til
man faar det mørkt nok.
Har man bruk for eftersuppen, kan der kokes ny
lyngsuppe for hver gang.
Suppen bør helst staa i en ufortinnet kobberkjel, da
den syre som lindes i planten, paavirkes av kobberet og
derved gjør farven mørkere.
Brukes frisk lyng, maa man beregne den dobbelte vegt.
Disse lyngfarver er gode og holdbare.
15. Grant rodliggult med sneide.
(Drapfarve).
250 gr. garn.
40 gr. alun.
500 gr. til 1 kg. tør sneide.
Garnet beises som sedvanlig. Planten sættes i bløt og
kokes 2—3 limer, hvorpaa den siles. Garnet koker i suppen
1 lime eller længere, efter som man vil ha farven mørk.
Det er en god, holdbar farve.