Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening
Forfatter: Hilda Christensen
År: 1908
Forlag: J. W. Cappelens Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 115
UDK: 667.23(022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
graalige. De lyse efterfarver av bjerkeløv, pors, skedeknæ,
sneide og orebark holder sig godt
Garnet beises som sedvanlig og maa koke Fs time i
far vesuppen.
Hvis farven biir for mørk, maa suppen fortyndes med
vand; garnet bør ikke koke kortere tid.
Røde farver.
Til de røde farver brakes væsentlig krap og kochenille,
da disse er de holdbareste røde farvestoffer man kjender.
De falder en del kostbare, men ved al utnytte godt de
meget farveholdige eftersupper, biir farverne allikevel ikke
saa dyre.
Fernambuk er et billig farvestof, men ikke saa smukt
og egte som de foregaaende. Det kan godt med fordel
brukes til simplere saker.
Der hvor man kan linde nok av hvitmaure, har man
et udmerket rødt farvestof i denne plantes røtter. Dette
er egte og ligner meget krappens.
Krapfarver.
Dagen før man skal farve med krap, maa denne sæt-
tes i bløt i saa meget koldt vand at det biir en ganske
tynd veiling. Krappen sveller meget ut ved at staa i bløt.
Er der haarde klumper i den, maa disse gnides istykker,
ellers biir ikke alt like godt opbløtt.
Naar man skal farve, har man den opbløtte krap-
masse i rent, koldt vand, og naar dette er lunkent, lægges
del vaate, beisede garn i farvesuppen. Den opvarmes
langsomt til 60 å 70 ° C., eller saa meget at man ikke kan
taale at stikke fingeren nedi. Garnet holdes i stadig be-
vægelse, og suppen beholder samme varme saa længe det
er i. Suppen maa aldeles ikke koke. Hvis garnet ligger
stille, biir det plettet, da den del av krapsuppen som biir
hurtigst het, vil avsætte sterkere farve end den øvrige.
De røde farvestoffer i krappen opløses uten kokning.