Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening

74 graalige. De lyse efterfarver av bjerkeløv, pors, skedeknæ, sneide og orebark holder sig godt Garnet beises som sedvanlig og maa koke Fs time i far vesuppen. Hvis farven biir for mørk, maa suppen fortyndes med vand; garnet bør ikke koke kortere tid. Røde farver. Til de røde farver brakes væsentlig krap og kochenille, da disse er de holdbareste røde farvestoffer man kjender. De falder en del kostbare, men ved al utnytte godt de meget farveholdige eftersupper, biir farverne allikevel ikke saa dyre. Fernambuk er et billig farvestof, men ikke saa smukt og egte som de foregaaende. Det kan godt med fordel brukes til simplere saker. Der hvor man kan linde nok av hvitmaure, har man et udmerket rødt farvestof i denne plantes røtter. Dette er egte og ligner meget krappens. Krapfarver. Dagen før man skal farve med krap, maa denne sæt- tes i bløt i saa meget koldt vand at det biir en ganske tynd veiling. Krappen sveller meget ut ved at staa i bløt. Er der haarde klumper i den, maa disse gnides istykker, ellers biir ikke alt like godt opbløtt. Naar man skal farve, har man den opbløtte krap- masse i rent, koldt vand, og naar dette er lunkent, lægges del vaate, beisede garn i farvesuppen. Den opvarmes langsomt til 60 å 70 ° C., eller saa meget at man ikke kan taale at stikke fingeren nedi. Garnet holdes i stadig be- vægelse, og suppen beholder samme varme saa længe det er i. Suppen maa aldeles ikke koke. Hvis garnet ligger stille, biir det plettet, da den del av krapsuppen som biir hurtigst het, vil avsætte sterkere farve end den øvrige. De røde farvestoffer i krappen opløses uten kokning.