Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening

82 38. Rødt med hvitmaure. 250 gr. garn. Beis: 40 gr. alun, 16 gr. vinsten. 251 gr. maurerot. De tørre røtter males eller hakkes fine og sættes i bløt. Under farvningen behandles garnet paa samme maate som ved krapfarvningen (se side 74). Men her kan man la garnet koke litt til slut. 39. Mørkt rødt med jamnebeis. 250 gr. garn. 250 gr. jamne. 250 gr. krap eller maurerot. Garnet beises med jamne som til blaat (se nummer 48), hvorefter det skylles og tørres før det farves rødt, enten med krap eller med maurerot, og behandles som disse farver. Før garnet kommer i den røde farvesuppe, maa det være godt opklemt i varmt vand. Blaa farver. Indigofar ver. Den egte indigofarve faar man kun ved «kypefarvning», og «polteblaat», den gamle farvemetode med urin. Ved disse undergaar indigoen en gjæringsproces, hvor- ved der dannes en gul væske «indigohvitt». Dette vil trænge ind i uldens fibrer, og naar disse uisættes for luftens paavirkning, vil ulden opta surstof, og der vil alter dannes indigoblaat, som da er saa fast bundet til det farvede stof at hverken sol, luft, syrer eller alkalier kan ødelægge farven. Naar man opløser indigo i rykende svovelsyre, dannes der indigosvovelsyre, som opløses i vand og under farvningen forener sig med alunet til indigokarmin, som er et vakkert og holdbart farvestof, men ikke absolut egte.