Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening

84 I en lerretspose fyldes den finstøtte indigo og lægges ned i urinen, hvor den krystes og klemmes vel ut et par ganger daglig. Karret varmes hver dag ved at sættes op i kokende vand, til farvesuppen biir rigtig god melkevarm, 35 ° C. Den staar vel tildækket, saa den holder sig lunken og ikke biir kold. Efter 3—4 dage prøves den, om den er færdig. Dette gjøres paa den maate al man lægger lilt tør uld eller garn ned i suppen, lar det ligge nogen timer og bli godt gjennemvaalt, hvorpaa man tar det op. Det skal da ha en frisk grønlig farve, som ved luftens paavirkning biir blaa. Hvis prøven ikke er grøn naar man tar den op, maa suppen staa længere, før man begynder at farve. Alt garn eller uld som skal ha samme farve, maa lægges ned i suppen paa én gang. Det krystes og klemmes vel, saa det biir godt gjennemtrukket, og ligger i suppen til næste dag, hvorpaa det vrides op og rystes godt ut og hænger frit i frisk luft en times tid. Imidlertid opvarmes suppen som ovenfor sagt, garnet lægges atter ned og behandles som første gang. Denne utluftning og opvarmning maa ske hver dag, til man faar garnet mørkt nok. Naar man gjentar det to ganger om dagen, gaar det hurtigere. Naar garnet er færdig, skylles det først i litt avklarel urin, der kan slaaes i farvesuppen, hvorpaa stoffet vaskes og skylles rigtig vel i flere varme, sterke sæpevand og ut- luftes godt. For at faa del aldeles frit for lugt, maa man koke det i sæpevand eller enerlaag og lufte del godt. Suppen kan staa i lang tid og brukes flere ganger, naar den opfriskes med ny urin og indigo. Vil man ha farven mørkere, tar man mere indigo; til lysere farver tar man mindre. Da de lyse farver bør ligge et par dage i suppen, maa man ta mindre indigo til denne. Hvis stoffet biir for hurtig mørkt, vil ikke farven ha trængt tilstrækkelig ind i uldfibrene.