Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse
1885-1910

Forfatter: Otto Asmussen

År: 1910

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær)

Sted: København

Sider: 78

UDK: 061.23(489)For

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 78 Forrige Næste
Det er rigtigt, hvad en af de styrende indenfor Kjøben- havns Kommune engang betonede, „at man ikke kan vente i Kommunalbestyrelsen at finde Folk, der i særlig Grad repræ- senterede de kunstneriske Interesser, heller ikke kan man regne med, at der blandt Kommunens Embedsmænd findes saadanne. Det vilde derfor være af en vis Værdi for Kom- munen at vide, at der fandtes en Kres af Mennesker, som dannede en frivillig Kunstens Garde, og selv om Foreningen ofte kunde komme i Modsætning til Kommunalbestyrelsen, skulde vi dog hilse dens Virksomhed med Glæde". Bestyrelsen saa rigtigt, da den allerede inden Mødets Af- holdelse bebudede, at dette Folkemøde vilde danne Skel i Foreningens Historie. Aftenens Hovedtalere var Professor, Dr. juris Carl Torp og Architekt Leaning Borch, hvis altfor tidlige Bortgang ikke mindst Forskønnelsesforeningen, af hvis Bestyrelse han har været et virksomt og idérigt Medlem, maa beklage. Der kunde være Grund til i Hovedtrækkene at opfriske, hvad den sidstnævnte Taler fremførte hin bevægede Aften, fordi mange af hans træffende Bemærkninger havde Bud langt ud over Øjeblikket, da de blev sagt. „Paa Kjøbenhavn — som den nu ser ud — kan man ikke se nogen Bekræftelse paa Henrik Ibsens Ord: „— thi mod Skønhed hungrer Tiden“. I alt Fald har Kjøbenhavnerne saa ikke tilfredsstillet deres Hunger. Inden Døre er der ganske vist sket ikke ringe Fremgang de sidste 20 Aar. For en Del — men ogsaa kun for en Del — er Smagløsheden her afløst af større Simpelhed, større Skønhed. Vore Facader er jo ogsaa blevet adskilligt bedre end i 70’ernes frygtelige Periode, men der er langt igen. Hvad vi f. Eks. har begaaet i Retning af Monumenter, kan vi daarligt være bekendt at vise fremmede. „Gammelholms Kvarteret, som man sikkert ventede sig en Del af — hvad er det nu værd? Kvarteret er nu grimt og mørkt, Gaderne for snævre, Gaardene for smaa. Forladt af Muser og Gratier vil den Tid snart komme, hvor det for- lades ogsaa af Mennesker. Det vil være vanskeligt at gøre