Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse
1885-1910

blevet ødelagt af Byggerøvere. — Eller den nye „Telegrafsta- tion" — og Danmarksmonumentet? „Hvor gaar vi hen og faar Absolution? Og lad os end- mindre tro, at vi faar Aflad for de Synder, vi vil begaa i Fremtiden. Kulturhistorien vil antage os eller forkaste os efter Fortjeneste. Det kan tænkes, at et kort Spand af Tid vil Penge, Penge, Penge være det eneste almægtige Løsen. Men lad os være visse paa, at Ideerne kan ikke dø. Historien gen- tager sig. Efter den døde Tid vil der komme en Renæssance, og den vil dømme os haardt. „Hvis det var Mangel paa Evne — kunstnerisk Evne —, der skabte Miseren. Men det er det ikke. Der er baade kunst- nerisk Viden og kunstnerisk Kunnen tilstede. Og der er et tilstrækkeligt stort Antal kunstforstandige Mennesker blandt Borgerne. Det er ikke engang nødvendigt at være kunst- forstandig for at forstaa, hvor galt det er. Man skal blot være et sundt Menneske, der véd, at det er rarere at se paa noget kønt end paa noget grimt. Man skal blot være saaledes beskaffen, at man ikke har indtørret sig til en pengepugende Pergamentlap. Man skal blot ikke have solgt sin Førstefødsels- ret til Livet med dets Skønhed og Fest for en Ret Linser.“ Der skabtes paa dette Møde en stærk Stemning, der bredte sig over Byen. Overalt talte man om Forskønnelsesforenin- gen efter denne udmærkede Optakt til en ny Tids Virke, og det skal siges, at mange af Byens Borgere gav et praktisk Bevis paa deres Tilslutning ved at melde sig ind i Foreningen. Faa Dage efter Mødet kunde den mønstre over 400 nye Med- lemmer. Den 22. Marts 1907 lagdes ud paa ny med et Møde for Foreningens Medlemmer, der paa dette Møde stiftede Bekendt- skab med et Projekt, hvortil Foreningen havde taget Initia- tivet, nemlig Planen til nye Strandveje efter Forslag af Inge- niørerne Alex. Foss og E. Nobel: Strandveje, der ikke blot skulde være Strandveje af Navn, men ogsaa af Gavn, og som skulde aabne Kjøbenhavnerne Adgang til Sundet dels mod ii