Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse
1885-1910

Forfatter: Otto Asmussen

År: 1910

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær)

Sted: København

Sider: 78

UDK: 061.23(489)For

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 78 Forrige Næste
efter det af Stadsarchitekten udarbejdede Forslag, som altsaa efter Bestyrelsens Mening under alle Omstændigheder er ufyl- destgørende, men som jo desto værre har al Udsigt til at gaa igennem, vil der forventelig blive draget Omsorg for, at Plad- sens Størrelse forøges, og for, at der ved Opførelsen af de Byg- ninger, der skal danne Baggrunden for Støtten, bliver taget saadanne kunstneriske Hensyn — f. Eks. gennem Udskrivning af en Konkurrence —, at disse Bygninger kommer til at virke saaledes sammen med Frihedsstøtten, at dennes Anbringelse paa dette Sted derigennem bliver bedre motiveret, end det ved det foreliggende Forslag er Tilfældet. Stakkels Frihedsstøtte! Den har i Tidernes Løb fristet en krank Skæbne. Da man i sin Tid opstillede den udenfor Vol- dene, tænkte man næppe paa, at denne Ramme omkring Byen saa hurtigt skulde sprænges, fordi Rigshovedstadens Udvikling gjorde det nødvendigt. Da Voldene faldt, var Frihedsstøttens Omgivelser dødsdømte. Datidens Architekter og Kommunalbe- styrelse havde ikke Øjet aabent for, hvor vigtigt det var, efter- haanden som Byen voksede sig ud af den Ramme, som Vold- linjen angav, og truede med at omslutte Støtten med høje Huse, at der blev taget Hensyn til, at Frihedsstøtten kom til at virke sammen med de Huse, der rejste sig omkring den. Havde man tænkt derover i Tide, var Panoptikonbygningen aldrig blevet rejst i sin nuværende Skikkelse. Den følgende Tid tog mindre og mindre Hensyn til Frihedsstøtten. Man fældede flere og flere af de omgivende Træer, og man rejste i Gadens Midterlinje en Række Lysstandere omtrent saa høje som Støtten selv. Mang- len paa Hensyn mod det gamle Mindesmærke kulminerede dog, da man pillede det ned — fordi det stod i Vejen for Statsba- nernes Ingeniører! Mon man — for blot at nævne et Par Eksempler — i Paris vilde finde paa at fjærne Vendome-Søjlen eller i Berlin Sejrs- Søjlen med den Motivering, at den stod i Vejen for Anlæget af nogle Jærnbanespor? Vi vilde dog herhjemme — trods alt — have forsonet os