Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse
1885-1910
Forfatter: Otto Asmussen
År: 1910
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær)
Sted: København
Sider: 78
UDK: 061.23(489)For
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
efter det af Stadsarchitekten udarbejdede Forslag, som altsaa
efter Bestyrelsens Mening under alle Omstændigheder er ufyl-
destgørende, men som jo desto værre har al Udsigt til at gaa
igennem, vil der forventelig blive draget Omsorg for, at Plad-
sens Størrelse forøges, og for, at der ved Opførelsen af de Byg-
ninger, der skal danne Baggrunden for Støtten, bliver taget
saadanne kunstneriske Hensyn — f. Eks. gennem Udskrivning
af en Konkurrence —, at disse Bygninger kommer til at virke
saaledes sammen med Frihedsstøtten, at dennes Anbringelse
paa dette Sted derigennem bliver bedre motiveret, end det ved
det foreliggende Forslag er Tilfældet.
Stakkels Frihedsstøtte! Den har i Tidernes Løb fristet en
krank Skæbne. Da man i sin Tid opstillede den udenfor Vol-
dene, tænkte man næppe paa, at denne Ramme omkring Byen
saa hurtigt skulde sprænges, fordi Rigshovedstadens Udvikling
gjorde det nødvendigt. Da Voldene faldt, var Frihedsstøttens
Omgivelser dødsdømte. Datidens Architekter og Kommunalbe-
styrelse havde ikke Øjet aabent for, hvor vigtigt det var, efter-
haanden som Byen voksede sig ud af den Ramme, som Vold-
linjen angav, og truede med at omslutte Støtten med høje Huse,
at der blev taget Hensyn til, at Frihedsstøtten kom til at virke
sammen med de Huse, der rejste sig omkring den. Havde man
tænkt derover i Tide, var Panoptikonbygningen aldrig blevet
rejst i sin nuværende Skikkelse. Den følgende Tid tog mindre
og mindre Hensyn til Frihedsstøtten. Man fældede flere og flere
af de omgivende Træer, og man rejste i Gadens Midterlinje en
Række Lysstandere omtrent saa høje som Støtten selv. Mang-
len paa Hensyn mod det gamle Mindesmærke kulminerede dog,
da man pillede det ned — fordi det stod i Vejen for Statsba-
nernes Ingeniører!
Mon man — for blot at nævne et Par Eksempler — i Paris
vilde finde paa at fjærne Vendome-Søjlen eller i Berlin Sejrs-
Søjlen med den Motivering, at den stod i Vejen for Anlæget
af nogle Jærnbanespor?
Vi vilde dog herhjemme — trods alt — have forsonet os