Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse
1885-1910

n Forskønnelsesforening har sin Eksistensberettigelse i samme Øjeblik, som Tanken om at danne den op- staar. Blandt Mænd, hvem deres Bys kunstnerisk- kultiverede Udseende ligger paa Sinde, kan ved en tilfældig Samtale om en eller anden Vandalisme el- ler Smagløshed fra de Styrendes eller Privatborgeres Side Ta- len let komme til at dreje sig om de Midler, hvormed slige Angreb paa Byens Udseende kunde afværges. Er Tanken først opstaaet, vil man umærkeligt blive ført over i Betragtninger angaaende Muligheden af direkte at kunne bidrage til den mere positive Opgave: at forskønne Byen. Og da intet Arbejde, der tager Sigte udover en enkelt Persons eller et Faatal af Per- soners Interesse, i større Stil kan udføres af Enkeltmand, lig- ger Tanken i vor Tid — Sammenslutningens Tidsalder — ikke fjærn: at danne en Forening med det nævnte Formaal. Udfra saadanne Bevæggrunde var det, at tre Mænd med vaagen og levende Interesse for deres Byes Udseende, nemlig Overrets- sagfører Fritz Hartmann, Maleren Professor Frants Henning- sen og Maleren Kristian Zahrtmann sammen med Direktør, Dr. phil. Carl Jacobsen og Etatsraad Gustav Hansen den 9. Maj 1885 indbød til et Møde i daværende Blanchs Lokale