Naturens Vidundere

98 der disse imidlertid ofte Midler til at udvide deres Vandringer, bær- lig cle store Flaader- af løsrevne eller væltede Stammer, der driver ned ad Skovegnenes Strømme, afgiver udmærkede Transportmidler. Snese af Mile uden for Ganges’s Munding kan man træffe hele fly- dende Øer med opretstaaende Træer, hvis Kroner virker som Sejl, og hvis Beboere gør en ufrivillig Sørejse. Rejsende paa Amazonflo- den og Parana beretter, at de ofte har set Aber, Panterkatte, Egern (n. Ekorn) og andre Pattedyr føres ned ad Strømmen paa denne Vis. Selv saa langt til Søs som ude ved de filippinske Øer har man efter Storm, fundet Træer flydende i saa tætte Mængder, at man først an- tog dem for virkelige, skovbevoksede Øer. For Insekter og andre mindre Dyr og for mange Skov pattedyr aabner saadanne Drivtræer dog Mulighed for en Udbredelse over betydelige Vandstrækninger til fjerne Øer og Lande, selv om Muligheden i de allerfleste Tilfælde kun er saare ringe. — At visse Pattedyrgrupper: Flagermusene, Hva- lerne og Sælerne, med Lethed overskrider de Grænser, som Havet sætter for deres øvrige Frænder, behøver vi næppe at bemærke. Man vilde paa Forhaand være tilbøjelig til at antage, at fuglene ikke var liemmede af nogen Skranke og derfor maatte være de mest udbredte af alle Dyr og altsaa tillige dem, der mindst egnede sig til at kaste Lys over Dyrenes Udbredelseshistorie og L dbredelsesaar- sager. Dette er imidlertid slet ikke Tilfældet; vi finder blandt dem netop de allerstørste Modsætninger, idet nogle ganske vist er de mest kosTYi opoliti ske af alle højere Dyr, medens andres Udbredelse er indskrænket til en enkelt, ganske lille Plet paa Kloden. Mange Vade- fugle ruger i de arktiske Lande og trækker helt ned til Indien og Au- stralien eller til Chile og Brasilien, medens i Modsætning hertil visse Papegøje- og Duearter kun bebor en enkelt, faa Kvadratmil stoi 0 eller endog kun en eneste Dal eller et eneste Bjærg paa Fastlandet. For Fuglenes Udbredelse spiller deres forskelligartede Flyveevne naturligvis en vigtig Rolle. Saaledes staar Strudsene omtrent paa samme Standpunkt som Pattedyrene eller er snarere disse under- legne, idet de, selv om de kan svømme over Floder, dog ikke kan tilbagelægge saa store Strækninger gennem Vand som de fleste fir- benede Dyr. Endnu uheldigere stillede er de daarlige, usikre Flyvere, f. Eks. Tukanerne, der kun kan flyve korte Strækninger og derfor snart drukner, hvis de af Vinden bliver drevne til Søs. Kun de vir- kelig gode Flyvere drister sig til at passere større Have, og selv de gør det kun, naar de tvinges til lange \ andringer for at søge Næ- ring eller et mere gunstigt Klima. Dog hænder det, at smaa og svage Fugle af heftige Storme drives ud over store Oceanstrækninger. Aar-