Naturens Vidundere

Forfatter: J. O. Bøving-Petersen

År: 1911

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
99 lig træffer man paa Berinudasøerne en Mængde saadanne ufrivillige Gæster fra Nordamerikas Fastland, og selv i Europa, især i Storbri- tannien og paa Helgoland, har man fundet omtrent 70 Arter ameri- kanske Fugle, fordrevne fra deres Hjemstavn, naar de paa deres Træk langs de forenede Staters Østkyst er bievne overfaldne af de heftige Efteraarsstorme; dog tør den Tanke ikke udelukkes, at dette Fænomen er af moderne Dato, idet de mange Skibe, der nutildags bestandig krydser Atlanterhavet, jo kan afgive kærkomne Hvile- punkter for svage og udmattede Flyvere. Som Regel maa man sige, at brede Oceaner danner en næsten absolut Skranke for de fleste Fugles Vandringer fra et Fastland til et andet; men selv smalle Have og Indskæringer kan virke hemmende paa Udbredelsen særlig af alle de Fuglearter, hvis Liv og Næring er udelukkende knyttet til Skovene. Ja i saadanne Tilfælde kan endogsaa store Floder, vide Sletter eller høje Bjærgkæder, der hæver sig op over Skovgrænsen, sætte Skel. Naar saa mange smaa europæiske Trækfugle, aarlig regelmæssig drager frem og tilbage over Middelhavet, da maa denne Rutes Op- staaen rimeligvis dateres fra den efter geologisk Tidsregning nær- liggende Periode, da Europa saavel ved Gibraltarstrædet som over Sicilien og Malta var landfast med Afrika. Denne fordums Land- forbindelse fremgaar af mange interessante Iagttagelser, fremfor alt af Ligheden mellem Nordafrikas og Sydeuropas Fauna og af de Dybdemaalinger, der paa de paagældende Steder i Middelhavet kon- staterer lavt Vand, men i øvrigt til begge Sider Oceandybder paa indtil en halv Mil og derover. De to brede Landtangers Sænkning er sandsynligvis sket ganske langsomt og saa umærkeligt, at en For- andring kun vilde kunne spores efter en lang Aarrække. Det er da let forstaaeligt, hvorledes et Fugletræk, der hidtil var foregaaet over sammenhængende Landstrækninger, blev ved at holde sig, først over Laguner og Sumpe, dernæst over snævre Stræder og sluttelig over betydelige Havstrækninger, uden at en eneste Generation af Fugle har kunnet mærke nogen som helst Forandring. Der er dog ingen Tvivl om, at denne Sørejse nutildags er yderst farlig for mange Fugle. Indtræffer der ugunstigt Vejrlig, drukner utallige af de Vagtler, der i uhyre Flokke sætter over Middelhavet. Nogle bliver altid tilbage i Sydeuropa og overvintrer der, ja enkelte forbliver endogsaa i Stor- britannien (der ligeledes tidligere var landforbundet med Europas Fastland). Der er da ingen Tvivl om, at hvis Middelhavet blev endnu bredere, vilde Vagtlernes og adskillige andre Fugles Træk fra -Eu-