Naturens Vidundere

11.3 eller de vulkanske Kræfter og de store Havdybder —• et Gensidig- hedsforhold, som først den sidste Menneskealders Dybhavslodninger har kastet Lys over. Mikroskopiske Organismer som Bygmestere. Lodningerne har imidlertid ikke alene udvidet vort Kendskab til Havdybderne og ført disses Dannelse ind under de almindelige geo- logiske Synspunkter og Love: de har tillige sat os i Stand til at danne os et nogenlunde fuldstændigt Totalindtryk af Oceanbundens Beskaf- fenhed og Opbygning. Midlerne dertil har været de Bundprøver, der er tagne op, først og fremmest i Lodrørene, men tidt ogsaa — og un- dertiden mere end ønskeligt! — i Slæbenettet. Andre Midler har »Ocean-Geologen« jo ikke haft til sin Raadighed. Han har ikke kun- net dykke ned selv og bruge sin Hammer, — den, der ellers er hans uadskillige Arbejdskammerat; han har maattet lade sig nøje med løse Overfladelag, og af dem endda med spredte Brudstykker, som hist og her er taget op fra de store Verdenshaves Bund. Og dog er denne paa sine Steder bedre kendt end adskillige uudforskede Fast- landsegne. Ganske træffende er »den undersøiske Geolog« med Hen- syn til sin Arbejdsmetode om Bord paa et Ekspeditionsskib blevet sammenlignet med den Geolog, der fra et Luftskib, svævende over Landene i Højde med Montblancs Bjærgtop eller endnu højere, vilde forsøge at udforske Jordens Geologi og Jorskorpens Beskaffenhed ved Slæbenet og lignende Apparater! En saadan flyvende Geolog vilde jo tilmed have det Fortrin fremfor Kollegaen paa Oceanet, at han ved Hjælp af en god Kikkert kunde gøre ikke saa faa Iagt- tagelser, medens selv den bedste Vandkikkert vilde være et ganske unyttigt Instrument for Ocean-Geologen. Det grundlæggende Kendskab til Bundaflejringerne i Verdenshavene skabtes gennem >>Challenger«-Ekspeditionens Undersøgelser, og endnu gælder i de store Træk den Inddeling, som denne Ekspeditions Geolog, Murray, gav Bundaflejringerne, idet han opstillede følgende Grupper: 1. Kystaflejringer eller det blaa Dybhavsler. 2. Globigerin-Dynd eller det hvide Dybhavsslam, (Kridtslam). 3. Diatomé-Dynd (Kiseldynd). 4. Radiolarie-Dynd (Kiseldynd). 5. Det røde Dybhavsler (Red clay). 1. Kystaflejringerne bærer for saa vidt deres Navn med Uret, som der herved forstaas Bundaflejringer helt ud til omtrent 1000 Meters Naturens Vidundere. 8