Naturens Vidundere

116 langsomt aflejrets og opbygges højere og højere paa Dybhavets Bund, er jo beslægtet med det Kridtslam, hvoraf Møens og Rügens Klinter blev muret, forinden de hævedes op af Havets Skød, og som danner den Undergrund, hvorpaa Danmark hviler. Uhyre Tal og uhyre Tids- rum maa der være gaaet til. Springet fra det uendelig Smaa til det Fig. 77. Mikroskopiske Skaller af Kiselalger, Diatoméer. (Haeckel.) uendelig Store er faa Steder i Natu- ren saa brat og over- raskende som her. — Som en ustand- selig Støvregn drys- ser efter Slimdyre- nes Død de fine Kalkskaller lang- somt ned fra de højere Vandlag, hvori disse Dyr le- ver deres Liv, la- dende sig drive rundt med Hav- strømningerne;lang- somt, ganske lang- somt synker de tom- me, lette Smaahuse — dybere og dy- bere, — indtil de omsider falder til Hvile paa Dybha- vets Bund, hvor der ingen Strøm findes, hvor alt er Stilhed og Ro. Og snart dækkes de af an- dre, senere nedsunkne Smaahuse; — Hus hober sig paa Hus, — og langsomt, men gennem Millioner af Aar bygger en uddød Verden sig op til mægtige Lag dernede paa Verdenshavets Bund. Det hele lyder som et Eventyr — og er dog den nøgne Virkelighed. 3. Diatomé-Dynd eller Kiselalge-Dynd. Medens det særlig er i At- lanterhavet, at Dybder indtil 5000 Meter dækkes af Foraminiferernes og Globigerinernes Kalkskaller, afløses disse i det indiske Hav, i Dele af Stillehavet og navnlig i Polarhavene af Kiselskaller af Diatoméer,