Naturens Vidundere

118 redskaber under det lille Dyrs pelagiske Omdriven i Vandlagene, forinden det efter sin Død synker langsomt ned og overgiver sit saa godt som uforgængelige Skelet til den store, fælles Kirkegaard der- nede paa Dybhavets Bund. Men hvilken Mangfoldighed og hvilken Skønhed rummes ikke i en Klat »Dynd« fra denne Kirkegaard, hvis Fig. 78. Mikroskopiske Kis-elskaller af Radiolarier. (Haeckel.) Fra Skallen i Midten ses Dyrets Livsslim udbrede sig som Traade, der kan fange og fortære endnu mindre Organismer (Kiselalger o. s. v.) Skeletter af nogle af de laveststaaende af alle levende Væse- ner »antager alle Slags fantastiske Skikkelser, som Hjælme,Kurve, Lyg- ter, Tidselblomster, Ruser; de udvikler sig pladeagtigt i et og samme Plan til gennembrudte, 3- eller 4-armede Kors, Skiver,Skaale,Spæn- der, Sporer og Hun- dreder af andre For- mer, som ikke lader sig sammenligne med noget som helst, ef- tersom de er absolut egenartede. Men alle er de elegante, ofte endog henrivende skønne, og Haeckels Værker om Radio- larierne burde ikke mangle i nogen Kunstindustriskole, da de indeholder en stor, endnu uløftet Skat af prægtige Motiver, saa talrige, saa mange- artede og forunderlige, at intet Menneskes Fantasi kan udtænke de- res Lige.« {Marshal.) — — Saa inspireret kan Forskeren blive, naar Mikroskopet aabenbarer ham, hvad en Klat Dynd fra Oceanets Bund indeholder. — Og dog taler man ringeagtende om »Dynd« og »Mudder«! 5. Det røde Dybhavsler, Red clay. Hvor hverken Diatoméer eller Radiolarier udgør de største Havdybders Bundaflejringer, bestaar