Naturens Vidundere
Forfatter: J. O. Bøving-Petersen
År: 1911
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
119
disse fra ca. 5000 Meter indtil de dybeste Steder af »det røde Dyb-
havsler«, en ved Jernoxyd og Mangan snart lysere snart mørkere
rødlig Masse, der, naar Bundprøven henligger i Luften, bliver haard
som Pottemagerier. Foruden Kiselnaale af Radiolarier og Kiselsvampe
indeholder det meget fine Gran af saakaldet '»kosmisk Støv« og Støv-
af vulkansk Oprindelse. At disse Bundaflejringer har en vid Udbre-
delse og spiller en betydelig Rolle ved Havbundens Opbygning, kan
ikke undre, eftersom man kunde paavise Aske fra den ostindiske Vul-
kan Krakataus Udbrud 1883 i en Afstand fra Vulkanen paa 3000
Kilometer. Dels med Vinden, dels med Havstrømninger føres de
lette, støvfine Udbrudsprodukter fra over- og undersøiske Vulkaner
ud over Verdenshavene og bidrager til at opbygge deres Bund, —
selvom der maaske hengaar Aartusinder, inden et faa Fingre tykt
Lag har lejret sig dernede i Dybet. Men hvad betyder det: Aartu-
sinder er kun som Dage i den geologiske Tidsregning.
Nogle interessante Fund af Hvirveldyrrester er gennem Dyb-
havsundersøgelserne gjorte i disse, de aller største Oceandybders
Bundaflejringer, hvorved det klart fremgaar, at det røde Dybhavs-
lers Opbygning sker uendelig langsomt. Med Slæbenettet er derfra
bl. a. optaget Hajtænder, som har tilhørt nu uddøde Arter og ellers
kun kendes fra Tertiærtidens Lag, Hundredetusinder eller maaske
Millioner af Aar tilbage. Men her laa disse Tænder jo endda i selve
Bundoverfladens løse og yngste Dynd, hvorover Trawlen gled, me-
dens de dybere, langt tykkere og ældre Lag laa uberørt af denne.
— Intet kan vel bedre anskueliggøre en Haandfuld Dybhavsdynds
ærværdige Ælde. Og intet viser klarere, hvor langsomt men støt de
geologiske Kræfter virker — og har virket — i deres Arbejde paa
at højne og udjævne Oceanets Bund.
Koraller og Koralrev.
Ædelkorallen, som med Rette regnes for en af Havets smukkeste
Gaver, og som allerede lovpristes i de gamle græske Sange, har det
ene Aarhundrede efter det andet holdt sig i usvækket Yndest. Old-
tidens Galler og Indere forsirede deres Sværd og Rustninger dermed,
og i vore Dage bruges den til Kvindesmykker. Nubiens unge Piger
pryder deres mørke Skuldre med de samme røde Koralhalsbaand,
hvis glødende Farvepragt fremhæver Halsens blændende Hvidhed
hos den skønne Cirkasierinde.
Men hvor længe Ædelkorallen end har været kendt og yndet, er