Naturens Vidundere

120 der dog svundet over tyve Aarhundreder, inden man gennem fam- lende Undersøgelser fandt ud af dens hemmelighedsfulde Natur. Ædelkorallen er en grenet Polypstok, der er lige saa haard som den fasteste Klippeblok og ligesom den i Stand til at modtage en smuk Politur. Naar man tager den op fra Havet, ligner den ved sin hele Grendeling Landjordens Træer og Buske, ja paa det Sted, hvor dens Stamme skæres over, ser man endog en Snitflade med lignende koncentriske Ringe som dem, der findes hos flere af vore Træer. Ko- rallens Grene er dækket med en rosenrød og blød Bark, og i kort ind- byrdes Afstand fra hverandre findes paa dem smaa Huller, i hvert af hvilke der sidder et af de Smaadyr, som bygger videre paa Koral- stokken. Disse Smaadyr er Polyper, der, naar de udfolder sig, har megen Lighed med smukke Smaablomster af en temmelig ren, hvid Farve, hver for sig delt i otte Flige, der ser ud som udbredte Kron- blade, og hvis Rande er væbnede med en Række fine Traade (Fig. 79). Det var netop som Følge af dette skuffende Udseende, at Natur- forskerne saa længe svævede i Uvished om Korallernes Natur. Paa Grund af deres Haardhed og den smukke Politur, man kan give dem, blev de af nogle taget for Mineraler. Men den Opfattelse, som i æl- dre Tider syntes at gøre sig gældende fremfor alle andre, var dog den, at Korallen var en undersøisk Busk, der blev til Sten ved Luf- tens Paavirkning, naar den toges op af Vandet. En fransk Botaniker i Slutningen af det 17. Aarh., Tournefort, høstede i saa Henseende ikke noget Udbytte af sin Omflakken i Ori- enten. Ogsaa han antog Ædelkorallerne for Planter og opstillede dem i den Klasse af Planteriget, han kalder: »Saltvands- eller Ferskvands- planter, hvis Blomster og Frugter er ukendte, for Lægfolk.« En kort Tid syntes denne franske Lærdes Mening at være støttet paa den nøjagtigste Undersøgelse. I det attende Aarhundrede med- delte nemlig Grev Marsigli den lærde Verden, at han havde opdaget »Koral-Blomster«, og at Korallens Plantenatur som Følge deraf ikke længere kunde drages i Tvivl. Ved at sætte Koralgrene i Søvand, straks efter at de var bievne fiskede, havde han nemlig set de Smaa- knopper, med hvilke deres Overflade er saa tæt oversaaet, udfolde sig som Blomster med otte Kronblade, der dannede nydelige, smaa, hvide, stjerneformede Blomsterkroner, som traadte stærkt frem mod Grenenes rødlige Bark. Marsigli tvivlede ikke længere: dette var Blom- sterne paa den gaadefulde Vækst, og han havde løst det Problem, som endnu ikke var helt opklaret af Tournefort. Idet han meddelte det franske Videnskabernes Akademi sin Opdagelse, ledsaget af Præ- parater, skrev han i sin Glæde til Formanden: »Jeg sender Dem her-