Naturens Vidundere

164 anden Hjemmelsmand sammenligner Lyden med Orgel- og Klokke- toner, med en mægtig Harpes Klang og med Frøernes Kvækken, fordi den snart lignede det ene, snart det andet. Tonerne var saa kraftige, at Fartøjet ligesom sitrede ved dem. * * * Til de lydgivende Fisk hører ogsaa de mærkelige Lungefisk, som adskiller sig fra alle andre Fisk derved, at de, foruden Gæller, har to udviklede Lunger; de kan altsaa til Tider aande i Vand og til andre trække Vejret saa godt som noget andet luftaandende Dyr. I Virkeligheden er de udrustede paa lignende Maade som visse Ud- viklingstrin af Paddernes Larver. Imidlertid er Lungefiskene ægte Fisk, som slutter sig nærmest til den nu mesten Dels uddøde Fiske- orden Ganoiderne eller Emaljefiskene. Lungefiskenes vidunderlige Tilpasning som dobbeltaandende Dyr afhænger ligefrem af deres Livsforhold. De lever nemlig i Flodvande i det varme Amerika, Afrika og Avstralien, der regelret tørrer ud eller svinder saaledes ind, at der kun bliver et mere eller mindre tæt Dynd tilbage. For at Fisken kunde leve under slige Vilkaar, maatte den tilpasses særligt, og disse Fisk er derfor netop særdeles gode Eks- empler paa den Sætning, at ensartede Livsvilkaar udvikler ensartet tilpassede Former, om de end lever meget fjernt fra hverandre. Lunge- fiskene er ret store Fisk, som kan veje omkring en halv Snes Kilo, saa man skulde tænke, at de vilde have svært ved at flytte sig i Dyn- det. Herpaa bøder deres aaleformede Krop og de stærke Muskler, medens Finner under disse Omstændigheder er mindre nyttige, og de er da ogsaa, idet mindste for de parrede Finners Vedkommende, indskrænket til luffelignende Plader eller tykke Traade. Den østrigske Rejsende og Naturforsker Natterer var den første, som gjorde Videnskaben kendt med en Lungefisk, som han i et Par Eksemplarer havde fundet i Amazonflodens sumpede Opland. Det er den saakaldte »Salamanderfisk« (Lepidosiren paradoxa), en næsten l1/3 Meter lang Fisk, som skal kunne skrige omtrent som en Kat. Uheldigvis kender man endnu grumme lidet til dens Livsvilkaar, fordi den er saa sjælden. Bedre kender man den afrikanske Lungefisk, »Doko«en (Protopterus annectens Fig. 98), som synes at være udbredt over en større Del af det tropiske Afrika. Denne indtil 2 Meter lange Fisk har smaa ydre Gæller, skønt den skal leve mere i Dyndet end i Vandet, hvor den mest jager ved Nattetid. I den tørre Aarstid borer den sig 1—2 Me- ter dybe Render, som den kun vover sig frem fra ved Nattetid, naar