Naturens Vidundere
Forfatter: J. O. Bøving-Petersen
År: 1911
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
180
Den menneskelige Dykker er endvidere forsynet med en stramt
siddende Klædning af Guttaperka, der skal forhindre Vandet i at
paavirke Huden; thi Dykkeren maa være tør og varm for at kunne
forrette sin Gerning. Ganske det samme er Tilfældet med Vandedder-
koppen. De Dele af dens Legeme, som ikke skærmes af en stærkt
hornet Overhud, er nemlig beklædte med en tæt, fløj eisagtig, Luft-
laget fastholdende Filt, der navnlig er stærkest udviklet paa Bag-
kroppen, som bærer Aabningerne for Aandedrætsorganeme.*)
Saa snart en af vore Fanger i Akvariet trænger til at forny sin
Luftbeholdning (og man kender slige Individer let paa de ved Aande-
drættet formindskede Luftblærer) lader den sig ganske roligt hæve
i Vejret af den endnu ved Bagkroppen hængende Luft, og naar paa
denne Maade Overfladen. Her hænger den et Par Sekunder ganske
stille med udspændte Ben og nedadvendt Hoved,, som om den ved
en usynlig Traad hang i selve Vandhinden. Rimeligvis er dette blot
en Hvilestilling, men flere har deraf og af Luftblærens Sammentræk-
ninger taget Anledning til at tro, at Vandedderkoppen trak Luften
til sig gennem Bagkroppens Spids og atter stødte den ud ad samme
Vej. Sagen forholder sig imidlertid paa en hel anden Maade. Saa
snart Dyret vil forsyne sig med Luft, stikker det Spidsen af Bagkrop-
pen lidt over Vandet og fjerner Spinde vorterne vidt fra hverandre.
Vandet viger da tilbage med disse, og der danner sig ligesom en lille
Tragt i Vandoverfladen. Idet Dyret med hurtigt vandrende Bevæ-
gelser atter svømmer nedad, ser man Bagkroppen prydet med sin
kviksølvglinsende Luftbeholder og foruden denne ofte en mindre
Luftperle, som synes at hænge mellem de temmelig lange Spinde-
vorter, og som er bestemt til at overføres i Dyrets Klokke. Det er
derfor ikke altid, at Edderkoppen medfører denne Luftperle. Ofte
lader den sig nøje med kun at sørge for sit eget Behov.
I de første Dage vil vore Fanger i Akvariet kun give Anledning
til Betragtninger af deres Maade at aande paa, deres Svømmebevæ-
gelser og lignende mere overfladiske Iagttagelser; thi det synes, at
disse Edderkopper, lige som flere andre, maa have en vis Tid til at
orientere sig i deres nye, saa stærkt forandrede Omgivelser. Har man
imidlertid forsynet dem med nogle svømmende Vandplanter, og frem-
for alt med rigelig Næring, vil det ikke vare længe, før den interessante-
ste Del af deres Virksomhed, Redebygningen, tager sin Begyndelse.
*) Tidligere antog man desuden en særlig Fedt- eller Olieafsondring fra Spinde-
vorterne, der skulde tilbageholde Luftlaget, men dette er efter H. J. Hansen (i
Zoologia Danica) ikke Tilfældet.