Naturens Vidundere

Forfatter: J. O. Bøving-Petersen

År: 1911

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
180 Den menneskelige Dykker er endvidere forsynet med en stramt siddende Klædning af Guttaperka, der skal forhindre Vandet i at paavirke Huden; thi Dykkeren maa være tør og varm for at kunne forrette sin Gerning. Ganske det samme er Tilfældet med Vandedder- koppen. De Dele af dens Legeme, som ikke skærmes af en stærkt hornet Overhud, er nemlig beklædte med en tæt, fløj eisagtig, Luft- laget fastholdende Filt, der navnlig er stærkest udviklet paa Bag- kroppen, som bærer Aabningerne for Aandedrætsorganeme.*) Saa snart en af vore Fanger i Akvariet trænger til at forny sin Luftbeholdning (og man kender slige Individer let paa de ved Aande- drættet formindskede Luftblærer) lader den sig ganske roligt hæve i Vejret af den endnu ved Bagkroppen hængende Luft, og naar paa denne Maade Overfladen. Her hænger den et Par Sekunder ganske stille med udspændte Ben og nedadvendt Hoved,, som om den ved en usynlig Traad hang i selve Vandhinden. Rimeligvis er dette blot en Hvilestilling, men flere har deraf og af Luftblærens Sammentræk- ninger taget Anledning til at tro, at Vandedderkoppen trak Luften til sig gennem Bagkroppens Spids og atter stødte den ud ad samme Vej. Sagen forholder sig imidlertid paa en hel anden Maade. Saa snart Dyret vil forsyne sig med Luft, stikker det Spidsen af Bagkrop- pen lidt over Vandet og fjerner Spinde vorterne vidt fra hverandre. Vandet viger da tilbage med disse, og der danner sig ligesom en lille Tragt i Vandoverfladen. Idet Dyret med hurtigt vandrende Bevæ- gelser atter svømmer nedad, ser man Bagkroppen prydet med sin kviksølvglinsende Luftbeholder og foruden denne ofte en mindre Luftperle, som synes at hænge mellem de temmelig lange Spinde- vorter, og som er bestemt til at overføres i Dyrets Klokke. Det er derfor ikke altid, at Edderkoppen medfører denne Luftperle. Ofte lader den sig nøje med kun at sørge for sit eget Behov. I de første Dage vil vore Fanger i Akvariet kun give Anledning til Betragtninger af deres Maade at aande paa, deres Svømmebevæ- gelser og lignende mere overfladiske Iagttagelser; thi det synes, at disse Edderkopper, lige som flere andre, maa have en vis Tid til at orientere sig i deres nye, saa stærkt forandrede Omgivelser. Har man imidlertid forsynet dem med nogle svømmende Vandplanter, og frem- for alt med rigelig Næring, vil det ikke vare længe, før den interessante- ste Del af deres Virksomhed, Redebygningen, tager sin Begyndelse. *) Tidligere antog man desuden en særlig Fedt- eller Olieafsondring fra Spinde- vorterne, der skulde tilbageholde Luftlaget, men dette er efter H. J. Hansen (i Zoologia Danica) ikke Tilfældet.