Naturens Vidundere

181 Men selv i et Akvarium lægger Vandplanterne os Hindringer i Vejen, idet Edderkopperne viser et vist Hang til at skjule saavel sig selv som Klokkerne bag sammenspundne Blade. Vil man se Dannelsen af disse mærkværdige Dykkerklokker i al deres Renhed, gør man bedst i at anbringe et enkelt kraftigt Individ i et temmelig højt Cylinder- glas, fyldt med rent Vand og forsynet med et Par Dusin Vand-Bænke- bidere, som er Vandedderkoppernes kæreste Føde. I Begyndelsen vil Edderkoppen bevæge sig svømmende op og ned i det glasklare Rum, som ikke tilbyder den noget Hvilepunkt. For at faa saadanne nødsages den til selv at skabe dem, og allerede den næste Morgen vil man finde, at der tværs gennem Vandet strækker sig et større eller ringere Antal Traade, dragne fra den ene Side af Glasset til den anden. Enkelte Vand-Bænkebidere har indviklet sig i disse glasklare Fiskegarn, er bievne udsugede af Edderkoppen, og opmuntret ved denne rigelige Fangst begynder den nu at gøre de første Forberedelser til en fast Bolig midt i det flydende Krystal. Under et Punkt, hvor en eller flere af de natlige Traade krydser hver- andre som Støttetovene i et Telt, anbringer den først et Par korte Tværtraade tæt ved hinanden. Derpaa stiger den langsomt til Vejrs, fører Spindevorterne op over Vandfladen og henter paa den ovenfor beskrevne Maade en Luftperle, som den omfatter med det bageste Benpar, idet den atter dykker til Bunds. Denne Luftboble, ikke større end et Hampefrø, er det første Grundlag for dens luftige Bolig. Med Ryggen nedad, en Stilling, som den tvinges til at indtage derved, at Luftmassen er størst paa den konkave Bugflade, svømmer den nu afsted, idet den benytter Krydstraadene som Vejvisere. Med øjen- synlig Besvær fører den sin kostbare Luftbyrde dybere og dybere ned, indtil den naar det Punkt, hvor Tværtraadene findes. Idet den støtter Spidsen af Bagkroppen mod disse, omfatter den dem tillige med Kløerne paa de to bageste Ben. Derpaa slipper den pludselig den medbragte Luftperle, og idet denne ved sin ringere Vægtfylde sti- ger til Vejrs., fanges den af Tværpladen, som derved faar en svag Hvælving opad. Naar Edderkoppen har lagt denne Grundperle til sin Bolig, stiger den atter op til Overfladen, henter sig en ny og an- bringer den ved Siden af den forrige. De to Perler smelter sammen, Hvælvingen bliver større, og alt som Luftrummet under Tværpladen vokser, udvides ogsaa denne. Da Luftperlen af sig selv antager Kugle- form, dannes derved Klokkens øverste Hvælving, og undertiden fin- der man ogsaa Klokker, som mere eller mindre ligner en Kugle med et Udsnit forneden. Hvad der bidrager til at give Klokkens Sider den cylindriske Form, er det store Antal Stivere, som lidt efter lidt